De bornholmske vandløb er på mange måder unikke efter danske forhold. De har alle godt med fald, masser af sten og grus på bunden, og så er kun 20 % af deres samlede længde – mod 96 % på landsplan – blevet gravet snorlige. Ørreder elsker den slags vandløb, og derfor besluttede de bornholmske sportsfiskere allerede i 1991, at ørredudsætningerne skulle ophøre. Beslutningen skulle vise sig at være god, for siden har øens fantastiske vandløb – med et ukendt tilskud af havørreder fra både ind- og udland – dannet rygraden i det bornholmske havørredfiskeri.

At fiskeriet er godt, er indiskutabelt, men de senere år har der været en tendens til færre fisk langs de bornholmske kyster. I stedet for at læne sig tilbage og give de hårde vintre eller diverse  fiskeædende fugle skylden, har de bornholmske sportsfiskere valgt at tage skovlen i hånden og fokusere på ørredernes vuggestuer – vandløbene.

Kæmpe potentiale
Hvad skal der så til for at gøre de gode vandløb endnu bedre? For at få svar på det spørgsmål afholdt de lokale sportsfiskerforeninger et kursus i vandløbsrestaurering sidst i maj. Danmarks Sportsfiskerforbund og DTU Aqua havde stillet faglig ekspertise til rådighed, og ud over at undervise på kurset, gennemgik de to kursusledere længere strækninger i vandløbene
sammen med lokale sportsfiskere med henblik på at give nogle konkrete bud på initiativer, der kan gavne ørredbestandene.

Finn Sivebæk, fiskeplejekonsulenti DTU og underviser på kurset, kunne lide, det han så. – Jeg har set masser af fine vandløb over hele landet, men ingen andre steder har jeg set så lange strækninger, hvor forholdene for vandløbsdyrene er så gode. Potentialet er simpelthen kæmpestort.

Gydegrus – også på Bornholm
Ikke desto mindre kunne Finn Sivebæk og Danmarks Sportsfiskerforbunds biolog pege på flere relevante projekter. Først og fremmest vil udlægning af gydegrus kunne booste yngelproduktionen i mange af vandløbene herunder i Blykobbeå. På en cirka to km lang strækning, hvor åen løber gennem skov med godt fald og masser af variation i form af store sten og væltede træer, blev der kun fundet velegnet gydesubstrat på i alt ti meter.

– Der er ingen tvivl om, at selv få kubikmeter gydegrus vil kunne mangedoble yngeltætheden her. Vi så kun spredte forekomster af nyklækket yngel, selv om der var helt perfekte forhold med lavt vand og masser af skjul, siger Finn Sivebæk. Og der er stor chance for succes, for de pågældende strækninger er ikke plaget af sommerudtørring, og sandvandringen er så lille, at æggene vil kunne overleve i gydebankerne.

Stort smolttab
Men gydegrus er ikke det eneste, der bør fokuseres på. Bornholm har nemlig også sine problemer med spærringer, der i resten af Danmark er en af de vigtigste årsager til manglende succes for de vilde fiskebestande. Bornholm har cirka 26 ørredførende vandløb, og nogle er korte og stejle med naturlige spærringer ved klipper og vandfald. Dem bør der ikke røres ved. Det bør der til gengæld ved de menneskeskabte spærringer i de tre længste vandløb – Læså, Øleå og Blykobbeå – der alle er mere end 20 km lange, og som derfor udgør en meget stor del af det stabile  produktionspotentiale på Bornholm.

– I de tre største vandløb, fandt vi opstemninger, som erfaringsmæssigt begrænser smoltudtrækket med 50 %. Da de tre vandløb næsten aldrig tørrer ud på de mest produktive strækninger, vil sikring af den fri passage her være guld værd for de bornholmske ørreder – og for fiskeriet omkring øen, siger Finn Sivebæk.

En spærring mindre
De bornholmske sportsfiskere viste vejen med spærringerne, da de i forbindelse med kurset i maj fjernede et 50 cm højt betonstyrt i Blykobbeåen. Det blev banket ned med maskinkraft, og styrtet blev udjævnet med masser af gydegrus, så om mindre end seks måneder, er der garanti for gydende havørreder ved Rævebroen få km fra Rønne.

Bornholmerne stopper dog ikke med det projekt. Som en direkte udløber af vandplejekurset har øens fem sportsfiskerforeninger etableret et vandplejeudvalg, Bornholms Ålav, der skal koordinere fremtidens indsats. Bornholms Å-lav har lavet en 6-punkts plan, der er en blanding af lavpraktiske projekter som udlægning af gydegrus på udvalgte strækninger og teknologisk betonede projekter som anskaffelse af elfiskeudstyr med efterfølgende bestandsanalyser.

Et af de højt prioriterede indsatsområder for Bornholms Å-lav er kortlægning af spærringer i vandløbene og efterfølgende prioritering af hvilke spærringer, der skal fjernes først. Prioriteringen sker på baggrund af en cost/benefit-analyse. Det projekt, der giver flest udtrækkende smolt, prioriteres højest. Så der er masser af grøde i den bornholmske lystfiskerverden og tro på, at øens vandløb og kystfiskeri bliver endnu bedre.