Havørreden kom med regnen

Publiceret den 23.06.2010 - 22:28

 Morten Andersen, Århus,med flot havørred på 7,5 kilo og 82 centimeter.Det kolde og regnfulde vejr i uge 24 gav en god opgang af havørreder i Gudenåsystemet.

Formand Steen Lindkvist fra Hadsten Lystfiskeriforening fortæller, at en af foreningens nye medlemmer, Morten Andersen fra Århus, den 18. juni fangede en flot havørred på 7,5 kilo og 82 centimeter.

Morten sendte www.lilleaaen.dk en meget kort og fyndig fangstrapport: ”Årets første tur som medlem i foreningen. Den bliver nok svær at leve op til, men pyt! Lækkert stykke vand.”

Kasper Nygaard Knudsen med havørred på 4,2 kilo og 72 centimeter.Tidligere samme dag tog Kasper Nygaard Knudsen en havørred på 4,2 kilo og 72 centimeter. Kasper brugte en Mepps Aglia str. 4 på foreningens Essendrup-stykke.

I selve Gudenåen blev der også fanget godt med fisk efter regnen. Specielt Kenneth Tindahl fra Odense havde et par gode dage den 15. og 16. juni.

Kenneth Tindahl fra Odense har haft et par gode dage. Kenneth fangede først en havørred på 6,75 kilo og 78 centimeter på Grå Zone. Og dagen efter, den 16. juni, bevægede han sig ned til Gul Zone, hvor byttet blev en flot laks på 8,04 kilo og 89 centimeter. Begge fisk blev taget på spinner.