Den netop underskrevne Vadehavsbekendtgørelse rummer gode nyheder for sportsfiskerne. Dels åbnes der op for laksefiskeri i Ribe Å, så der nu kan hjemtages laks fra alle Vadehavsvandløbene, og dels skal alle ruseredskaber i hele Vadehavet, som anbefalet af Danmarks Sportsfiskerforbund og Skov- og Naturstyrelsen, nu have en stoprist monteret. Det betyder i praksis, at arter som laks, ørred, helt og snæbel får et frirum i hele Vadehavet, idet fiskeri med nedgarn ikke er tilladt.
Laksen er fredet i alle vandløb – fra Varde Å i nord til Vidå i syd – men der kan tildeles en kvote, der gør det muligt at hjemtage en vis procentdel af opgangen. Selv om de endelige kvoter endnu ikke er endeligt på plads – mere om den længere nede i nyheden – så kan der allerede fra den 1. april fiskes og hjemtages laks i alle vandløb. Fiskesæsonen går i øvrigt fra den 1. april til den 31. oktober.
For at give de relevante parter den fornødne tid til at ansøge om kvoter og efterfølgende informere medlemmer og øvrige laksefiskere om situationen, har Fiskeridirektoratet besluttet, at bekendtgørelsen først træder i kraft fra den 1. maj. Men der kan altså allerede fra den 1. april hjemtages laks, der så fraregnes den kvote, som tildeles senest 1. maj.
Efter rådgivning fra DTU Aqua er Fiskeridirektoratet kommet frem til det maksimale antal laks, som der kan ansøges om i vandløbene:
Ansøgningsfristen for tildeling af kvoten er den 10. april.
Bekendtgørelsen gør det også muligt, som foreslået af blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund, at fiske uden for perioden 1. april-31. oktober. Fiskeridirektoratet angiver, at en dispensation dog kun kan gives til lystfiskeri efter andre arter end laksefisk og kun i særlige områder.
|
07.02.2012 - 10:09
|
06.02.2012 - 07:00
|
07.02.2012 - 10:08
|
09.02.2012 - 08:25
|
|
06.02.2012 - 16:29
|
04.02.2012 - 08:10
|
10.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 07:30
|
|
06.02.2012 - 10:57
|
10.02.2012 - 09:45
|
07.02.2012 - 10:08
|
04.02.2012 - 08:29
|