Gedder og laks dominerede i sydvestjyske åer

Publiceret den 09.06.2010 - 09:59

Jens Kynde snuppede største gedde i Kongeåen.Vinderlaksen blev fanget af Klaus Odby i Sneum Å.Gedderne og laksene dominerede fangsterne, da Sydvestjydsk Sportsfiskerforening for 3. gang afholdt sin fiskekonkurrence i weekenden 4. til 6. juni.

Trods stærk varme og lav vandføring, der ikke ligefrem er befordrende for havørred- og laksefiskeriet, blev der alligevel indvejet i alt 3 laks samt 11 gedder.

Weekendens største laks på 91 cm og 7.46 kilo blev fanget i Sneum Å af Klaus Odby.

Jens Kynde rendte med den største gedde på 78 cm og 3.6 kilo, som han fangede i Kongeåen.

Ikke færre end 140 deltagere forsøgte sig ved Kongeåen, Sneum Å og Holsted Å. Og imellem de aktive fisketimer blev der hygget på teltpladsen nær Sneum Å, hvor børnene også kunne fiske i en nært beliggende skovsø.

Tommy Weber vandt lodtrækning om fiskerejse.Børnene fiskede sig en pukkel til i skovsøen.Lørdag aften var der stor buffet i hovedteltet med 80 deltagere. Søndag formiddag demonstrerede instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, Ronni Lagoni Thomsen, fluekast.

Siden var der kastekonkurrence for spin, hvor juniorfisker Søren Baun viste så megen snilde, at han løb af med andenpladsen.

Efter udleveringen af fiskepræmier for 50.000 kroner fra MacNab var der lodtrækning om en rejse til en værdi af 15.000 kroner sponsoreret af Atlantik Travel.

Lodtrækningen blev vundet af Tommy Weber Hansen fra sønderjyske Team Weber. Sjovt nok havde Tommy og vennen H.P. fra samme team hele weekenden talt om en eventuel fisketur til Trysil Elva i Norge, da de begge er bidt af en gal tørflue. Så mon ikke turen går dertil.
Ronni Logoni Thomsen demonstrerede fluekast.