Gamle venner på fiske-odysse

Publiceret den 16.09.2010 - 20:32

Arne Kvist Rønnest stammer fra Varde-kanten, men har sit voksenliv i det pulveriserende Virum. Sammen med et lille gæng af ungdommens fiskevenner fra hjemegnen, der ligeledes er spredt for alle vinde i deres travle hverdag, drager han hvert år på ugelang fiske-odysse i det jyske - og helst her i overgangen mellem sensommer og efterår.

Vennerne har været involveret i Varde Ås nylige befrielse siden deres pure ungdom. Så et af turens højdepunkter var at fejre genfødslen af Varde Å fra Ansager til Karlsgårde. Det gjorde de på værdig vis ved at genudsætte en blank laks - fanget i det nye løb. Og der blev snakket seriøst om, hvordan Holme Å, der et det største og vigtigste tilløb, snart får sit frie løb tilbage som en naturlig (og presserende) del af vandløbssystemets fulde retablering.

Siden gik turen nordpå med ophold ved prægtige Skjern Å, hvor fangsten blev en sprælsk grilse og traditionen tro sluttede den ved de små hemmelighedsfulde åer i Himmerland, hvor det blev til adskillige fine havørreder op til fire kilo fra bl.a. Trend Å og Sønderup Å.