Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Fyn

Denne artikel

Fynsk elfiskeri tæt på målet

Publiceret den 16.11.2011 - 09:34

Allerede midt i november var det fynske elfiskeri tæt på målet - trods manglende regn. Generelt er det gået rigtig godt med at indfange de moder- og faderørreder, der skal levere æg og sæd til de kommende års udsætninger. Sidste års resultat var på 418 hunner og 339 hanner.

I år var der 15. november fanget 385 hunner og 266 hanner. Og behovet for æg er lidt mindre i år. Hvis der ellers snart kommer regn, vil de manglende fisk hurtigt kunne indfanges. For eksempel gav turen til Vejstrup Å den 10. november en del små hanner - fisk der bare står og venter på de større hunner, som trækker op så snart vandstanden stiger.

Men elfiskeriet har også vist, at der er store havørreder i de fynske vandløb. Elfiskerne fra klækkeriet Fyns Laksefisk og Sportsfiskerforbundet har fanget en hel del havørreder på 70-82 cm. Og i øvrigt mange andre slags fisk. For eksempel gav en tur til Syltemade Å både ål, fladfisk, aborrer, brasener og skaller. De blev selvfølgelig alle sammen sat ud igen.