Jeg er faktisk ret enig med dig. En udvidet fredningstid ville ikke kun sikre eventuelle nedgængere, som stadig befinder sig i åen, men også havørreder, som er sent på den emd gydningen samt grøndlænderne, som for de flestes vedkommende er under målet og derfor skal genudsættes.

I takt med at ørredbestandene er blevet større, er ørredernes gydningsperiode også udvidet, men så vidt jeg ved er fredningerne i diverse vandløb ikke blevet korrigeret sideløbende. Desuden er traditioner jo svære at lave om på.....

Jeg ved ikke noget om en nedgængers kontra en opgængers overlevelseschancer efter en fight, men jeg kunne da umiddelbart ikke forestille mig, at de var de samme.

Umiddelbart er der ikke noget i vejen for at frede åerne længere, hvis man spørger mig.
Men når man nu snakker om nedgængere, gydefisk og overlevelse/reproduktion.
Ville det så ikke i det hele taget være smartere at i de åer hvor man stadig udsætter fisk for at opretholde/genskabe bestanden, at der freder man de fisk. Samtidig med at man forstærker arbejdet med at forbedre miljøet og gydemulighederne i den pågældende å/bæk.
På den måde får man hurtigere mange fisk. Man får hurtigere en bestand der kan fiskes af, og man får i det hele taget et bedre vandløb.
Samtidig kunne man jo overveje om man i det heletaget burde fiske efter fisk der er på vej op i åen og gyde.
For tænk på, at for hver fisk der tages med hjem, er der en mindre forældrefisk.
Får at det ikke skal lyde alt for helligt, så skal det lige siges, at selvfølgelig bør vi kunne tillade os at høste af naturens overskud, OGSÅ i åen, men lad os få fastsat tvungen fangstraporter i ALLE danske åer, og lad os finde ud af at få undersøgt hvor mange fisk en given å kan tåle der bliver taget op af vandet. På den måde kan man stoppe fiskeriet når årets kvote er opbrugt.
Og hvis man samtidig laver en personlig bag-limit, så er der også plads til at alle kan få en fisk eller to.
Husk på at vi i åerne fanger ikke kun den fisk der bider på krogen, men også alt den rogn/mælk der er i den...

Og nedfaldsfisk. FRED dem.... De har vist at de er stærke nok til at reproducere sig, så lad dem få lov at se om de kan gentage bedriften en gang mere, istedet på at satse på at der er en anden fisk der overtager pladsen... (den er måske ikke stærk nok til at komme helt frem til gydepladserne)

Og nu kommer der sikkert en kommentar med at de fisk der fanges på kysten, også skal op at gyde osv.
Det er korekt, hvis de altså når det... For farene i havet er også store.
Så lad os se lidt statistisk på det, en fisk i åen har større chance for at lave afkom end en der er i havet på vej til åen.

Bare en masse forslag til hvordan vi forbedre vores vande, for målet er vel helt at komme udsætningerne til livs...
For ellers kunne vi jo bare lave P&T vande i alle åer...

Lyder som en kanon god ide 8)

Kære deltagere i debatten.

Lige et par oplysninger:

En nedfaldsfisk, der har overlevet gydning og som er så frisk, at den bider på vores agn, har en meget stor chance for at overleve, såfremt den ikke er kroget dybt og håndteres på den rigtige måde. I givet fald er overlevelsen mellem 95 og 00 %.

En opgangsfisk, der kroges yderligt i munden og som behandles nænsomt har det samme høje overlevelse - med mindre vandet er varm. Ved temperaturer over 18 grader dør de alle.

En nedfaldsfisk, der har overlevet gydning, vil have en meget pæn chance for at vende tilbage. Afhængig af dens alder (nogle dør jo af alderdom) og intensiteten af garnfiskeriet vil mindst 50 % af dem vende tilbage til åen endnu en gang.

Med venlig hilsen
Kaare

_________________
Kaare Manniche Ebert
Danmarks Sportsfiskerforbund

Og nedfaldsfisk. FRED dem.... De har vist at de er stærke nok til at reproducere sig, så lad dem få lov at se om de kan gentage bedriften en gang mere, istedet på at satse på at der er en anden fisk der overtager pladsen... (den er måske ikke stærk nok til at komme helt frem til gydepladserne)

Jeg er helt enig. Heldigvis har mange foreninger allerede inført obligatorisk fangstrapportering, men jeg tror også det vil være svært at få det indført i alle foreninger.

Desuden tror jeg det i mange foreninger vil blive et problem at få fastsat en sådan "bag-limit", som du omtaler. Selv hvis det bliver påvist, hvor mange fisk vandløbet kan tåle at miste.

Ja, nedfaldsfisk skal efter min bedste overbevisning også fredes. her er nogle foreninger ligeledes fremsynede, men desværre ikke alle.
Ligesom det i lovgivningen er fastsat hvilke mindstemål forskellige fiskearter skal have, er det vel også muligt at få indført en landsdækkende fredning af nedfaldsfisk. Så slipper vi forhåbentlig også for at se så mange af dem i diverse fangstrapporter.

I øvrigt nyttig info om overlevelsesprocenterne for hh. krogede op og nedgængere. :)

Hej Mange foreniger har allerede en fredning indtil 1 April
Ok, man træffer nogle nedgæger omkring 1 April, men også de første opgænger. De største opgangsfisk er netop taget i April, og derved syntes jeg at man skal holde fast i den dato.Det der kunne være en ide, i mine øjne, var at helårs frede nedfaldsfisk i saltvand og ferskvand.Mange foreninger har det allerede i ferskvand. Et forbud mod at hjemtage nedfaldsfisk er det eneste rigtige.Så kan det være at vi slipper for at se på dem i diverse hjemmesider.

Hej Kaare og andre

Fedt med det statestik du kommer med der.
For det underbygger jo teorien om at det gælder om at udsætte nedfaldsfisk, da de jo kommer tilbage igen i mange tilfælde.

er der nogen undersøgelse af hvor mange af de kønsmodnefisk der på et given tidspunkt findes i havet, reelt set når åerne og opnår at gyde?

For er det ikke sandsynligt, at denne procentsats er væsentligt lavere end de 50%, da der er mange førstegangs gydevandrende fisk, der af den ene eller anden årsag måske ikke kommer frem.
Forstået sådan, at en fisk der har overlevet en å-vandring, har større sandsynlighed for at overleve en mere end en der ikke har været i åen og bevist sit værd.

Det er i hvertfald min naive forestilling, da jeg på den måde bedre kan forsvare min ide om at slagte gydevandrende fisk i ferskvand er noget der kræver at det pågældne ferskvand har vist at det besider en så stor reproducerende stamme, at den kan klare sig uden udsætninger, OG med fiskeri.

Forbudet mod at hjemtage nedfaldsfisk er et super forslag, problemet opstår bare med saltvandsfisk, hvor fisk, selv om de reeltset er at betragte som nedfaldsfisk, nemt kan være blanke og med løse skæl... Hvordan afgør man i det tilfælde hvornår en nedfaldsfisk ikek længere er nedfaldsfisk?
I ferskvand burde fredningen ike kun ske af nedfaldsfisk, men af ALLE farvede fisk, så det kun er de friskopstegne fisk der bliver høstet af. Så er der ikke nogen der tager fejl ved et uheld.

Mvh
Henrik

ps.
Hvor er det skønt med en sober debat, hvor alle bruger argumentationer for deres indlæg, og ikke bare kaster med muder som på nogle andre fora. (nævner ikke nogen bestemt for ikke at støde nogen)

hej Kim
Jeg kan kun være enig i en længere fredningsperiode - men man burde nok differentiere den alt efter hvilket vandløb i kongeriget der er tale om, så åer med "sene" nedgængere har den længste fredning.. Og spoler man filmen lidt hurtigt frem så ser man fisk der enten er på vej til at formere sig eller lige har gjort det og så kommer snakken måske om fredning af opgængere og så ender vi vel med en totalfredning ;-)
Nej, ikke for at puste til de gamle slagsmål, men vi fisker for vores egen skyld, ikke for fiskens, og jeg har selv lidt af den "åfiskerkløe" her om foråret, hvor man bare SKAL afsted til åen efter lang tids dvale for at tage årets første... på grej der ikke kroger dybt så der kan genudsættes...
Vh
Søren HJ

Henrik(flot navn.. :D )Du spørger hvornår en fisk er en nedgænger i saltvand. Det er den når den ikke har løse skel.
Og i ferskvand kan de også hurtig blive blanke, men slanke(og fast skel) så derfor skal de genudsættes.
Så der ikke reelt ikke noget af tage fejl af, hverken i ferskvand eller saltvand. Så er der sikkert nogle der vil sige "jamen i fjorden hvor jeg fisker bliver de sjældent blanke og de er altid med fast skel) ja rigtig nok, men de er som regel i god stand og hoved og krop passer sammen og har derfor ikke været oppe at gyde.
Venlig hilsen
Henrik

Hej Henrik (og ilm med navnet 8) )

Grunde ntil mit spørgsmål om det med hvornår man kan kalde en fisk for ikke nedgænger mere er:
Selv om en fisk har løse skæl og er blank og fed, kan den jo godt sadig have slidte finner og måske enkelte sår efter turen i åen.
Så jeg kan forestille mig at der her kan komme et problem når man snakker om ulovliggørrelsen af fangster af nedfaldsfisk i saltvand.
For er en fisk med så tydelige tegn, som jeg har beskrevet ikke en nedfaldsfisk, selv om den har løseskæld og er fedet op igen?

Så længe der ikke er lovgivet på det område, er det jo så heldigt, at man kan bruge sin fornuft og samvittighed som målestok :-)

Eneste grund til mit spørgsmål var derfor for at vise at det kan være utroligt svært at vedtage lovgivning på det område.
I ferskvand er det nemmere, for der er det en fisk i gydedragt uden rogn eller mælk.

mvh
Henrik (Og vi er mange med det navn... :wink: )

Hej alle

Det er jo meget godt at ville frede åerne fordi havørredfiskerne (jeg er selv en af dem) ikke synes fisken er pæn på et billede eller den ikke er noget værd på spisebordet eller hvilken som helst anden grund.
Men tænk på at når vi freder åerne freder vi også alle andre fisk samtidig og forhindrer ikke fedtfinnefiskere i at fiske efter noget andet (og ja jeg ved godt at der så er nogle der vil udnytte dette, men det bør op til den enkelte og til foreningnerne at forhindre dette sker). Som det er nu forhindres lille Jens eller Peter og deres far, farfar eller mor/søster i at gå ned til åen og fange en skalle, en brasen eller en aborre og noget andet, blot fordi der en samling fedtfinnefikserede mennesker der ikke kan se længere end deres snude.
Fred dog fisken og ikke åen, der er da heller ingen der freder en å fordi stallingen gyder i april/maj eller fordi gedden gyder i april er der da heller ikke fiskeforbud i søen eller åen.
Der er da heller ingen der freder alt saltvand fordi rødspætten skal gyde ??? Nej her freder man fisken - hvorfor er det andeledes i ferskvand når der er tale om visse fedtfinnearter?
Hvorfor skal det være anderledes fordi det er en havørred, er der nogen der har tænkt på bækørreden i denne sammenhæng, nej vel? Vi er alle sammen blevet så fikserede på de havørreder at vi ofte glemmer hvad det egentlig drejede sig om dengang vi startede i den lokale bæk/sø/mole og der ikke var nogen der bestemte hvornår vi måtte fiske, kun hvad vi ikke måtte fiske efter og tage med hjem.
Vi tænker slet ikke over den næste generation af fiskere, hvilke normer er det vi bibringer dem ved den konstante fokusering på alt omkring havørreden og dens velbefindende og glemmer det sjov vi selv havde som knægte hvor det mere var det at fiske end hvad vi fiskede efter der var sagen, om det var skaller på tørflue (eller brød), ål med små skaller eller bækørreden eller gedden i mosen.
Prøv at sætte lidt perspektiv i de holdninger og meninger der kommer til udtryk så der er plads til alle også dem der ikke gider fiske havørreder.

Jeg foreslår derfor at vi istedet ikke freder åerne, søerne eller moserne, men freder den enkelte art i såvel ferskvand som saltvand herunder torsken og aborren.
Dette er der meget mere perspektiv i end blot en bevidstløs fredning af et vandsystem.

Knæk og bræk
Michael

Yes sir. Det er vejen du viser der.
For det er jo rigtigt, fred arten ikke vandet.
For selv om Gedden er fredet, kan man godt fange den når man fisker snadart om omvendt.
Og sker det, så ud i baljen med fisken før den opdager den har været fanget.
Og det samme kan man gøre med ørreder og ål og rødspætter og alt andet.
Og som Kåre skriver, overlevelses procenten for en ørred der bliver sendt nænsomt tilbage i vandet meget høj. (med mindre vandtemperaturen er høj)

Men lad os nu alligevel overveje om ikke vi skal lade de kære fiskevande få en pause, bare 1 måned om året. Så natuen omkring vandet kan få fred og ro.
Eller i områder med ynglefugle, så disse kan få ro.
Ved kysterne er det et mindre problem, for der er strækningen så meget større.

Fred arten for artens skyld, og fred vandet for hele naturens skyld.
Og lad os blive enige om at fedtfinnefanatisme er noget grimt noget, som alt fanatisme.

mvh
Henrik

Hej Michael,

Det er måske netop fordi ingen bestemte hvad vi måtte fange som børn, at vores situation ser ud som den går i dag, hvor vi må sætte fisk ud for at have noget at fiske efter.

Der er vel ingen grund til at gentage fortidens synder ? :wink:

Hej alle.
Tak for de flotte svar.
Jeg vil lige fortælle om nogle oplevelser der kan begrunde mit indlæg og min løsning på dette.
Sidste år, sidst i april fangede jeg en 74 cm lang nedgænger.
Jeg fiskede med en wobler med 2 tre kroge, fisken havde slugt wobleren og dermed også de 2 tre kroge og måtte derfor aflives.Sidste sommer var jeg så på grønland og fiske fjeldørreder og der fiskede vi med 1 trekrog ,hvor vi bukkede de 2 kroge ind (det skulle give en bedre gang i vandet??) og fjernede den sidste modhage. Vi fangede fisk helt op til 4 kilo og mistede ingen fisk, vi krogede endda en i rygfinnen. I oktober fangede jeg så en farvet han som heldigvis nemt kunne sættes ud igen selvom jeg fiskede med alm. tre krog. Og på det tidspunkt stod det klart for mig, HVORFOR IKKE GØRE SOM PÅ GRØNLAND. Fra i år fisker jeg kun med modhage løse kroge og min sæson i åen starter først d. 1.maj.
Jeg ved godt det lyder lidt helligt. Og jeg skal gerne stå ved at jeg savner at komme til åen. Men for mig er det det rigtige.
Men er der grund til at fiske uden modhager? er det mere skånsomt for fisken? og hvis det er, var det så ikke en ide til en artikel i sportsfiskeren.

Mvh kim

Hej Kim
Jeg er delvis enig. Jeg ville gerne, at alle åer var fredede m.h.t. ørredfiskeri til 1/4, men ikke til 1/5, da der ofte er friske opgangslaks i sværvægtsklassen netop i april. Til gengæld kunne jeg godt tænke mig at få sat havørredens mindstemål op til det svenske: 50 cm. Og geddens ligeså!