Som sportsdykker og bierhvervsfisker har jeg, med egne øjne, set hvilke konsekvenser det har for fiskebestandene i det kystnære miljø, at Danmark huser hovedparten af skarver i EU.
Det falder mig efterhånden svært, stiltiende at se på den voldtægt af åer og det kystnære miljø, som skarven udøver. I takt med at antallet af skarver er øget fra nogle få ynglepar i 80 erne, til nu omkring 40.000 par, er de arter (ålekvabbe,ulk og sort kutling)som havørreder og kysttorsk skulle leve af, nærmest udrydet. At det er kommet så vidt kan undre mig. Hvis man fra miljø myndighedderne og EUs side har valgt at danmark skal være spisekammer for skarven har man vel i det mindste overvejet konsekvenserne af det ?? En bestand på ca. 40.000 par sætter dagligt 32.000 kg fisk til livs og ganger man det med 365 er det lig med 11.680.000 kg fisk (de skarver på træk fra det øvrige Norden ikke engang talt med i det regnskab) Læg så dertil, at hovedparten af de godt 11.500 tons fisk aldrig har haft chancen for at formere sig. Enhver med blot en lille smule insigt i almen biologi kan sige sig selv at det ikke er en bæredygtig udvikling, for en mangfoldig fiskebestand eller naturen i det hele taget.
Spørgsmål til Dansk sportsfiskerfobund og hvem der ellers måtte have en holdning i forhold til skarven.
Hvad skal de udsætninger af havørredyngel i åerne( man med frivillig arbejdskraft og formentlig betydelige udgifter foretager hvert år) leve af når de returnere til havet?
Er Danmark, af Eu i tilstrækkelig grad blevet kompenseret for de gener det uvægerligt medfører at "huse" hovedparten af Eus skarvbestand ?