Har du spørgsmål eller kommentarer til Danmarks Sportsfiskerforbund skal din henvendelse ske via almindeligt brev eller mail til post@sportsfiskerforbundet.dk eller direkte via anden kontakt, hvis du ønsker at stile den til bestyrelsen eller til en bestemt afdeling på sekretariatet.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at diskutere Danmarks Sportsfiskerforbund og relaterede emner her i Forum med andre forumbrugere.
Uden at komme med de store udredninger, vil jeg blot konstatere at det er imponerende at man fra et forbund, der skal repræsentere alle lystfisker i dk, ikke har så meget som en linie der fortæller at nordens største trolling konkurrence er ved at bliver afviklet på Bornholm. Man kan jo godt forstå at det er svært at få småbådsfiskerne ind i forbundet.
Men flertallet af de nuværende medlemsforeninger synes at være tilfredse med den ret ensidige fokusering.
Jeg kan fortælle dig, at en undersøgelse blandt medlemmerne af DSF viser, at flertallet er meget tilfredse med deres medlemsblad. Bladet vidner jo om præferencerne blandt de nuværende medlemmer.
Min ene bror er primært trollingfisker. Min anden bror er mest til medefiskeri efter fredfisk. Jeg fisker mest efter søernes og åernes rovfisk. Vi kan konkurrere om mange ting, men hvis der blev lagt et eksemplar af Sportsfiskeren foran os, så ville der næppe blive kamp om at læse det først. Jeg ville vel være den eneste af os, der havde en realistisk chance for, at kunne finde en artikel om mit foretrukne fiskeri i bladet. Dog ville artiklen ofte alligevel ikke være henvendt til mig, da formålet med at fange gedderne sikkert ville være geddefrikadeller eller misforstået hensynstagen til fedtfinnebestanden.
Jeg vil dog sige, at det lader til, at man godt kunne tænke sig flere medlemmer i DSF. Jeg håber så, for lystfiskeriets og vandmiljøets skyld, at man også vil gøre noget for det.
Jeg formoder, at den nyligt konstituerede bestyrelse er i færd med, at analysere de to nye undersøgelser om de danske lystfiskere og medlemmerne i DSF.
Der synes på flere områder, at være forskel på DSF's medlemmer og den brede danske lystfiskerskarre. Jeg tror man, ved at sammenligne de to rapporter, vil kunne finde mange svar på det begrænsede og vigende medlemstal i DSF.
I denne tråd (http://www.sportsfiskeren.dk/forum/oplaeg-til-serioes-debat-om-sportsfiskeriets-fremtid-i-dk) har forbundet og dets fremtid for nyligt været debatteret. I mit indlæg tog jeg hul på analysen af de to lystfiskerundersøgelser (kopieret ind nedenfor). Apropos din bemærkning om trolling-/småbådsfiskere, så står der i den landsdækkende rapport, at trollingfiskerne udgøre et relativt begrænset antal. Hvis man ser man på medlemstallet i trolling-/småbådsklubberne ser det ud til, at man er gode til at organisere sig. Her tror jeg DSF kunne lære en hel del mht. rekruttering af medlemmer.
MVH Taus Biba
Kopieret fra tidligere indlæg:
For at komme med et lille indspark til debatten, vil jeg godt henvise til den nye rapport omkring "Lystfiskeri i Danmark" (http://fvm.dk/Rapport_om_lystfiskeriet.aspx?ID=43739). Jeg håber man i DSF vil bruge rapporten til belysnig af hvilke udfordringer man står overfor, hvis man ønsker flere medlemmer i DSF. Jeg har tilladt mig at kommentere lidt på oplysningerne fra rapporten (i parentes efter oplysningerne).
Af vigtige oplysninger kan man bl.a. læse*:
*17-18% af alle danskere mellem 18 og 65 år har været på fisketur mindst én gang (på et år), hvilket svarer til 616.000 lystfiskere.
(Kun ca. 1/31 (ca. 20.000), altså godt 3%, er medlemmer af DSF. Der burde være et rimeligt rekrutteringsgrundlag).
*I Finland og Sverige fisker hhv. 35 og 33% af befolkningen.
(Måske er der mulighed for at rekruttere endnu flere lystfiskere i Danmark).
*Der er en geografisk fordeling af lystfiskerne.
(Svarer den geografiske fordeling til fordelingen af medlemmer i DSF?).
*Der er en fordeling af lystfiskerne mellem de forskellige fiskemetoder (spinnefiskeri 41%, medefiskeri 20%, pirkefiskeri 17%. Trollingfiskeri udgør kun få procent) og de forskellige slags lystfiskeri.
(Svarer fordelingen imellem fiskemetoder og fiskeformer til den blandt medlemmerne i DSF (se seneste nummer af Sportsfiskeren) og hvorfor ikke? Hvor mange medlemmer har trollingklubberne/småbådsklubberne? Har de bedre medlemstilbud end DSF og i så fald hvilke (f.eks. rabatter på relevante forsikringer, m.v.)?).
*Den danske lystfiskers gennemsnitsindkomst er knap 25% højere end gennemsnitsindkomsten for befolkningen som helhed.
(Men DSF er bange for "mercedesfiskeri" og flere steder sætter man priserne op på dagkort og medlemskab. Hvem rammes egentlig af dette? Kunne man overveje et krav om, beståelse af en fiskeprøve til visse vande? Alternativt kun fiskeri med lokal guide? Dette kunne måske tilmed optimere håndteringen af fisk der skal genudsættes og skabe lokal beskæftigelse).
*Lystfiskernes gennemsnitsalder er overordnet set højere end for hele befolkningen. Det gælder dog ikke for søfiskerne, hvor de yngste lystfiskere er overrepræsenteret.
(Hvordan ser det ud med alderen i DSF? Afspejler ungdommens overrepræsentation indenfor søfiskeri sig i DSF's ungdomsarbejde?).
Dejligt, at der endelig blev lavet en undersøgelse af/beskrivelse af lystfiskeriet og ikke mindst lystfiskerne i Danmark.
Jeg håber meget, at foreningerne og forbundet vil bruge disse informationer til noget fornuftigt.
Mvh. Taus Biba
Jeg er meget enig i dine betragtninger Taus, og uden at gøre det til en stor "markedsførings analyse" så kan alle se at forbundets fokus er langt fra massen af de danske lyst- og sportsfiskere.
Grunden til at jeg fremhæver trolling masters er at det er et stort arrangement, der rent faktisk har opnået at komme på tv og andre medier, og dermed skabe noget fokus på lystfiskeri. Skulle der så være nogen der skulle få interesse, så er der i hvert fald ikke nogen chance for at de melder sig ind i forbundet for at komme videre.