Spørgsmål til Danmarks Sportsfiskerforbund

Har du spørgsmål eller kommentarer til Danmarks Sportsfiskerforbund skal din henvendelse ske via almindeligt brev eller mail til post@sportsfiskerforbundet.dk eller direkte via anden kontakt, hvis du ønsker at stile den til bestyrelsen eller til en bestemt afdeling på sekretariatet.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at diskutere Danmarks Sportsfiskerforbund og relaterede emner her i Forum med andre forumbrugere.

7 svar [Seneste indlæg]
Willy Dannevang
User offline. Last seen 3 uger 4 dage ago. Offline
Indmeldt: 02.12.2009

 www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/uploads/104838/Notat_om_Regler_for_lystfiskeri_efter_laks.pdf 

Hvordan bliver fiskereglerne administreret ved de lakseførende vandløb i denne sæson? Bliver det til et fælles regelsæt for alle lakseførende vandløb eller?

 
83356
User offline. Last seen 14 uger 4 dage ago. Offline
Indmeldt: 09.12.2009
Kortere sæson - igen

Nu synes jeg simpelt hen at denne vanvittige laksefeber har sat sig til en decideret sygdom.

Der elfiskes flere laks end nogensinde før. Havørredfangsterne bliver bestemt ikke bedre. I Kongeåen, Ribe å og Gels å bliver man ved at ævle om at fjerne diverse spærringer uden at der sker en rygende fis.

I Konge åen elfisker man laks og fører dem op forbi den første håbløse spærring ved Jedsted. Ved elfiskeriet i Gels å var vandet tykt af laks lige nedstrøms dambruget.

Jeg har godt nok svært ved at se, hvorfor vi, der betaler kontingent og nyder at gå ved åerne, og glæder os som børn til sæsonstart, og som accepterer kvoterne uden at kny, nu igen skal være dem der skal "straffes" med nye tåbelige begrænsninger i fiskesæsonen.

Tag dog at ordne vandløbene så laksene kan trække op i systemerne uden besvær. Herved fordeler de sig over langt større strækninger, og jo højere de kommer op jo sværere er de at fange. Se bare på fangsstatistikkerne for bl.a. Holsted å (opstrøms golfbanen) og Gels å (B-stykket).

Bemærk også, hvor lang tid det varede før kvoten i Varde å blev opbrugt i 2011. Netop fordi laksene kunne fordele sig i hele systemet. Og mig bekendt har laksefangsterne i Grindsted å og Ansager å været til at overse.

Det ender måske med, at man ikke må fiske i resten af sæsonen, når man har fanget en laks!?

Jeg synes simpelt hen det her er latterligt. Det næste bliver vel at lodsejerne - uden politikernes indgriben - begynder at sælge fiskerettighederne til div. konsortier, så dem der har knoklet for at få det her op at stå, bliver efterladt med en lang næse. For ikke at tale om alle de offentlige midler - og fisketegnsmidler - der er anvendt til de mange projekter.

Jeg synes det er en meget trist dag!!

107138
User offline. Last seen 6 uger 4 dage ago. Offline
Indmeldt: 24.02.2010
Kortere sæson - igen

JEG HAR TILLADT MIG AT LAVE MIT INDLÆG OM, DA DET IKKE FORKLAREDE, PÅ EN ORDENLIG MÅDE, HVAD JEG MENTE.

Lakseregler

Vedr. forslaget (jeg håber det stadig er et forslag) kan jeg sagten acceptere det meste.

Det der springer mig rigtig meget i øjnene er forslaget om at forkorte sæsonen for visse foreninger.

At sæsonen skal forkortes i starten er der en god grund til og den må vi så acceptere, men hvis vi kigger på sæsonafslutningen er det godt nok et fejlskud.

De eneste 2 åer der normalt lukker den 30. september er Skjern Å og Storå - alle de andre lukker normalt den 31. oktober.

Nu skal retninglinjerne så gøres ens i alle de vestvendte åer og det er der kæden hopper af.

Lad os tage åerne hver for sig:

Storå - Normalt 1. april - 30. september - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid den samme
Skjern Å - Normalt 1. april - 30. september - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid den samme
Varde Å - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre
Sneum Å - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre
Kongeå - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre
Ribe Å - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre
Brede Å - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre
Vidå - Normalt 1. april - 31. oktober - Nye regler 15. april - 15. oktober - Fisketid 1 måned mindre

Hvorfor skal alle foreningerne, bortset fra Storå og Skjern Å have en måned fiskeri mindre, det er ikke fair over for disse foreninger. Jeg vil foreslå, at alle åerne har åbent indtil den 31. oktober. At der så indføres en særfredning til Storå og Skjern Å, så disse lukker den 15. oktober, det anser jeg som en væsentlig bedre idé.

En af grundende til jeg bliver ked af de foreslåede regler er, at Sportsfiskerforeningen Aabenraa har fiskevand i den øverste del af Arnå (Vidåsystemet) og laksene kommer først op i vores vand de sidste 2-4 uger inden fredningen (den nuværende). Hvis man så skærer 2 uger af vores fisketid, har mine medlemmer ikke ret meget tid til at fange dem en laks, og det er jo ikke fair over for medlemmerne.
At lodsejerne sikkert heller ikke skærer 1/7 del af fiskelejen behøver der ikke være meget tvivl om. Faktisk vil forslaget betyde, at vi skal betale kr. 350,- mere om måneden for vores vand. Mange penge? Nej måske ikke for en stor forening, hvor der sælges dagkort, men for vores lille forening betyder det faktisk ret meget. Det kan nemlig komme til at koste medlemmer, hvis de ikke mere har så store chancer for at fange laks, og så kommer det til at betyde rigtig meget, det kan faktisk resultere i, at vi er nødsaget til at opgive vores fiskevand, som rent faktisk er foreningens eksistensberretigelse.

Jeg vil derfor, på det kraftigste, opfordre alle medlemmer af foreninger med lejet vand i vestvendte åer, at give sin mening til kende om fredningstiden over for bestyrelsen. Hvis nok medlemmer protesterer over lukning af åen allerede den 15. oktober, bliver foreningerne nødsaget til at agere ud fra medlemmernes ønsker.

For en god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at dette indlæg kun giver udtryk for min egen holdning. Punktet vil blive diskuteret på bestyrelsesmødet den 24. januar

Med venlig hilsen
Kim Andersen - Formand
Sportsfiskerforeningen Aabenraa

 

11905
User offline. Last seen 4 uger 3 dage ago. Offline
Indmeldt: 24.02.2010
Fremtidsfiskeri

Jeg har også fået besked om,at sæsonen er forkortet.Der er faktisk drøn ærgelig.at der sidder nogle konger,og bestemmer alt om mit fiskeri.Jeg har ikke selv nogen indflydelse på  dette.

Jeg fik også at vide,at forbud mod ormefiskeri blev udskudt.Skal jeg fiske med orm,er det med cirkelkrog.Igen en dum regel.Bliver med garanti forbudt næste sæson.

Jeg kan huske,at før i tiden startede fiskeriet d 16 Januar.Men det er vel også DTU,der har fået denne dato flyttet til 16 April.Der skulle så komme flere sommer havørreder.Nå,men det bliver vel snart forbudt at fiske med krog.

Jeg synes laksene er kommet alt for højt på strå-----ja det er lige før de ødelægger sæsonen.Det var sjovere før i tiden.Masser af havørreder og ingen restriktionere.Nu er der kun restriktioner.Og næsten ingen laks(med lidt held må vi vel tage ca.15 i Ribevesterå)

Så fremtidsfiskeriet bliver vel,at jeg får udleveret en spinner fra DTU,uden krog,men med en smart apps og gps,der registrere alle hug.Og videre sender alle data

Godt nytår

Torben Ingvordsen

Bo O. Madsen
User offline. Last seen 6 uger 6 dage ago. Offline
Indmeldt: 27.02.2010
Fordeling af laksekvoterne

 Fra DTU Aqua notatet finder man følgende vedrørende laksebestanden i DK: 

"Bestanden af atlanterhavslaks i Danmark er opdelt i tre typer henholdsvis smålaks, mellemlaks og storlaks.

 Smålaks, også kaldet lille sommerlaks eller grilse, har tilbragt ½-1½ år i havet, vejer omkring 2,5 kilo og måler ca. 65 cm.

 Mellemlaks kaldes også stor sommerlaks eller multi-sea-winter salmon. De har tilbragt 2-2½ år i havet, vejer i snit 6 kilo og måler omkring 84 cm.

 Storlaks, også kaldet vinterlaks, påskelaks eller multi-sea-winter salmon, har tilbragt 3 år i havet, vejer i snit 9 kilo og måler omkring 97 cm. I denne kategori findes også laks med 4 år i havet, som i gennemsnit vejer 17 kilo.

De tre grupper af laks udgør hver især en unik genetisk ressource, idet deres forskellige livsstrategi til dels er arveligt betinget. De vandrer også op i vandløbene på forskellige tidspunkter (figur 3)".

 

Som det fremgår af notatet fra DTU Aqua fordeles kvoterne i de enkelte vandløb således:

"Laksekvoten deles op i to, en kvote for laks over 75 cm. og en kvote for laks under 75 cm.
Med udgangspunkt i 40 % over 75 cm, og 60 % under 75 cm, procent fordelingen er individuelt fra vandløb til vandløb og kan forhandles med DTU Aqua".

Hvad ligger der til grund for denne forhåndsopdeling i kun 40% over 75 cm? Er det hvad DTU Aqua har vurderet er et realistisk billede af bestandene i vores laksevandløb?

Jeg kan bare ikke få det til at passe med fakta, Hvis vurderingen altså stammer fra bestandsanalyserne fra de berørte vandløb.

Jeg har gennemgået fangsterne af laks i 2011 (både hjemtagne og genudsatte) i henholdsvis Storeåen, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeåen og Ribe Å, og hvis vi antager, at lystfiskernes fangster er repræsentativ for bestandenes sammensætning ser det således ud for de enkelte vandløb:

Laks under 75 cm.

Storeåen:                  ca. 10 %

Skjern Å:                   ca. 20 %

Varde Å:                    ca. 25 %

Sneum Å:                  ca. 33 %

Kongeåen:                 ca. 33 %

Ribe Å:                      ca. 25 %

Når nu andelen af laks under 75 cm udgør en så forholdsmæssig lille del af den samlede fangst, og hver af de tre grupper af laks udgør en unik genetisk ressource, så er det mig uforståeligt, at DTU Aqua er kommet igennem med den ovenfor nævnte fordelingsnøgle. 

Der står godt nok, at procentfordelingen er individuelt fra vandløb til vandløb, og kan forhandles med DTU Aqua...jo, jo så må vi se, hvor meget det lykkes de enkelte foreninger at forhandle sig frem til......

 

Mvh
Bo O. Madsen

Medlemsnr. 12185

 

 

Bo O. Madsen
User offline. Last seen 6 uger 6 dage ago. Offline
Indmeldt: 27.02.2010
Ændring af sæsonstarten

Én af DTU Aqua, eller skulle vi ikke bare sige Finn Sivebæks begrundelser for at rykke sæsonstart til 16. april er jo, at beskytte de store opgangslaks (+ 10 kg) samt at give nedfaldsfisk en bedre chance for at returnerer til havet, uden at blive generet af os lystfiskere.

Det lyder jo umiddelbart meget rimeligt og fornuftigt, men hvad nu hvis det viser sig, at de store opgangslaks ikke har fattet intentionen i de nye regler, og også lader sig overliste efter 16. april?, og hvad nu hvis der skulle være enkelte nedfaldsfisk i åerne efter den 16. april? Hvad sker der så med fiskesæsonen? Hvor meget vil den almægtige Finn Sivebæk så skære i sæsonen næste gang, loven skal revideres?

Når man gennemgår fangstrapporterne fra de berørte vandløb, er der  2 vandløb (Storeåen og Varde Å), hvor der normalt fanges en del +10 kg laks i løbet af de første 14 dage af april.    

I Kongeåen, Sneum Å, Ribe Å fanges der ikke mange opgangslaks i de første 14. dage af april, og i Brede Å og Vidåen næsten ingen. Skjern Å giver heller ikke mange storlaks de første 14 dage af april, faktisk skal vi  hen i maj før der fanges mange store laks.

Så endnu engang - hvad nu hvis der fanges lige så mange store opgangslaks som tidligere? Hvad mon DTU Aqua så vil gøre for at sikre intentionerne med at rykke sæsonstarten? Jeg frygter desværre, at vi ikke har set sidste akt i denne sag endnu....

Mvh

Bo O. Madsen

Medlemsnr. 12185

Laxfisker
User offline. Last seen 4 uger 3 dage ago. Offline
Indmeldt: 07.12.2009
fisketid og fiske regler

Nej vi har desværre ikke set det sidste i den nedsættelse af fiske tid også alle de regler som bare bliver pålagt os sportfisker, vi har sku aldtrig været den store trusel for laks og havørreder.

Hvis ikke foreningen og de mange frivilige arbejds timer der er langt i at få laksen tilbage i de Danske åer, skulle vi så ikke ha lov til at fiske på dem uden alle de regler og at det efter hånden har kostet halvdelen af vores fiske tid er ikke til at forstå, før i tiden kunne vi fiske fra 16/01 tilæ 31/10 ja enda nogle steder til 15/11.

At en spotsfisker må hjem bringe en laks fra åen pr fiske år, må jo være det mindste vi kan forlangde, så behøver man sku ikke alle de regler.

Godt at der findes gode havørreder åer i nu uden alle de regler som laksene har ført med sig uden at det er nødvendig.

Håber at der snart er nogle af de foreninger i lakse åerne begynder at sige stop inden det løb er helt kørt af sporet.

 

Ehmsen
User offline. Last seen 2 uger 2 dage ago. Offline
Indmeldt: 09.07.2010
Multi Seawinter

 Jeg kender ikke nok til fiskeriet i Storå, Skjern å og Varde å til at kommentere dem, udover at vide, at her går de store laks op i stort antal.

Men, hvis vi skulle have beskyttet de store +10 kgs i Sneum å, Holsted å og Kongeåen i 2011, ville det kun dreje sig om én fisk!!

Den blev i øvrigt fanget den 16. maj i Sneum å. Men bare det faktum at kun 1 Laks med en vægt over 10 kg blev hjemtaget i disse å systemer, burde give anledning til at man differentierede reglerne.

Vi drømmer alle om blanklaks over 10 kg. Den ene laks på 10+ der blev taget i Sneum å den 16. maj 2011 er en lille pris for bestanden af store laks, når man tænker på hvor mange lystfiskere i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening der betaler tusindvis af kr. til fiskepleje for at få opfyldt lignende laksedrømme, uden at opleve dem.

mvh

Claus Ehmsen