Spørgsmål til Danmarks Sportsfiskerforbund
Har du spørgsmål eller kommentarer til Danmarks Sportsfiskerforbund skal din henvendelse ske via almindeligt brev eller mail til post@sportsfiskerforbundet.dk eller direkte via anden kontakt, hvis du ønsker at stile den til bestyrelsen eller til en bestemt afdeling på sekretariatet.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at diskutere Danmarks Sportsfiskerforbund og relaterede emner her i Forum med andre forumbrugere.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
De udsatte!
Debatindlæg.
En ny fiskesæson nærmer sig. Forventningerne om gode oplevelser ved åen fylder sportsfiskeren med længsel. Måske er man så heldig, at skulle opleve glæden ved at fiske under fremmede himmelstrøg. Gode oplevelser, som holder hele livet.
Foreningerne kan i dag tilbyde et rekreativt fiskeri af meget høj klasse. Samtidig med at fiskeriet er blevet bedre og bedre gennem årene, vokser også kravene til foreningerne om at formidle arven på en anstændig måde.
I kølvandet på den stigende interesse for sportsfiskeriet, især fiskeriet efter havørred og laks, har der bredt sig en uheldig trend blandt sportsfiskerne. En trend anført ikke mindst af fiskeguruerne, som pryder magasinerne hver måned med flotte fangster fra hele verden. Artiklerne slutter som regel med følgende linje.
”Den smukke fisk blev naturligvis genudsat”.
I Sportsfiskeren for marts måned kan man f.eks. læse en artikel skrevet af Michael Frödin. ”Forårsfisk under Troldeskoven”. En sportsfisker, som frit kan fiske i de bedste elve i verden i den bedste periode på året, hvor fisken er stærk og attraktiv, går nu og fisker nedfaldsfisk i en sydsvensk å. Hvorfor?
Skal man for enhver pris støtte de kommercielle fiskeskribenter?
Han skriver samtidig i artiklen, at heldigvis bliver catch & release mere og mere udbredt. Jo, der er fuld tilgivelse for at underholde sig med at fange udmagrede fisk, som bare skal sættes ud igen og ikke har nogen værdi, hverken som sportsfisk eller spisefisk.
Er det i orden at fange fisken bare for at vise, at man kan, lade den kæmpe for livet, sandsynligvis påføre den skader, som måske senere kan tage livet af den. Har vi ikke her tillagt os en tvivlsom adfærd, som ikke kan retfærdiggøres. Vi går ikke af vejen for at kritisere fritidsfiskernes garn, som beskadiger fisken, og vi forarges, når vi ser garnskader på de fisk, vi fanger.
En historie fra den lokale å kan fortælle om nattens helt, der fik 9 havørreder samme nat. Han beholdt kun de 2, resten blev genudsat. Jo, det må være i orden! Eller skulle han have stoppet fiskeriet og nydt natten og at en anden medfisker havde fået chancen. Desværre er holdningen nok den, at det er vores ret at fiske alt det, vi har lyst til, og ingen skal stoppe os.
Her ligger efter min menig en opgave for foreningerne og for Danmark Sportsfiskerforbund. Det er ikke en bowlingklub, hvor spillelidenskaben kan få frit løb, I administrerer, men en forening og et forbund, hvor balancen mellem natur, vildt og menneske er hårfin. Hvis man vil være en miljø- og naturorganisation, skal der også udøves en vis form for selvkritik. Ikke mindst i disse år, hvor der er stort fokus på dyrevelfærd.
Jeg tror, at vi om få år vil fortryde, hvis vi ikke selv tager debatten op, men overlader den til andre miljø- organisationer, som ikke finder glæde i sportsfiskeriet.
Mvh.
Bent Vilain
Rigtig godt skrevet Bent. Dette emne har også været min kæphest i flere år, hvor jeg har forsøgt at finde lydhørhed overfor problematikken i andre fora, med mange af de samme argumenter du her bruger.
Nok har den sidst rest af ur-menneske i os et behov for at blive stimuleret, men denne udprægede "Kattens leg med musen" -nej, vi mennesker burde være højere udviklet rent moralsk og etisk ...undskyldningen med at "det er jo bare en fisk -den mærker ikke noget" holder simpelthen ikke længere, det er og bliver at lukke øjnene for de etiske dilemmaer vi mennesker ustandseligt sætter os selv i.
Jeg er 100% enig med dig. Det er ikke Bowling; sports/lystfiskeri må have et højere formål end blot personlig fornøjelse.
Mvh
Finn Dahlin
Jeg mener vi, som lystfiskere, skal være påpasselige med at udnævne den ene eller den anden form for fiskeri som mere etisk korrekt end en anden. Grundlæggende gør vi nemlig alle det samme, nemlig sætter en krog i en fisk, for derefter at trække den ind. Hvad vi så gør herefter, er forskelligt.
Hvis vi selv kommer til den konklusion at det er så synd for fiskene at sætte dem ud igen, så er der ikke langt til at det også er synd overhovedet at fiske efter dem. Det er vand på nogle af de mere rabiate dyrevældfærdsforkæmperes mølle, hvis vi selv går ud og siger at det ikke er så godt det vi laver. De vil tage imod med kyshånd, hvis vi udleverer os selv på den måde.
Derudover er vi efterhånden så mange lystfiskere at det ikke er realistisk at opretholde nogenlunde fornuftige fiskebestande hvis vi ikke praktiserer C&R i en eller anden form. Skrækeksemplet er mange af de tyske fiskevande (hvor der er forbud mod C&R), hvor bestandende er presset helt i bund, og kun fungerer via årlige udsætninger.
I fremtiden bliver vi nødt til at erkende at vi er brugere af naturen, og at vi påvirker bestandene uanset om vi vil det eller ej. Den romantiske drøm om at vi som urmennesker høster af naturens overskud når vi fisker: Den døde for mange, mange år siden.
Du beskriver jo meget godt dilemmaet her Rikard. Jeg mener dog ikke at vi helt gør det samme, da jeg ikke udelukkende stikker kroge i fisk for min fornøjelses skyld. "undskyldningen" om du vil, er at kræet skal spises og derved tjener dets død et formål. Hykleri siger du måske; tja men det er netop et udtryk for folks forskellige opfattelser og personlige grænser for moral og etik; sådan vil de jo altid være. Husk på at obligatorisk C & R faktisk er skrækscenariet for mange, på linie med dit eksempel fra det tyske!
Vi er mange der bare aldrig vil kunne praktisere C & R med god samvittighed, og vi vil da se os nødsaget til at lægge stængerne på hylden ...men inden vi går det er det vel en god ide at debattere sagen ...bare lidt endnu. Uanset hvilken vej vi vælger vil rabiate dyrevælfærdsgrupper jo kæmpe imod os, det siger vel sig selv. Spørgsmålet er bare hvilken indgangsvinkel eller "løftestang" de vil bruge ....tror ikke vi på nuværende tidspunkt kan sige hvilken vil være mest effektiv, eller hvilken opførsel blandt lystfiskere der støder dem mest?
Den romantiske forstilling om urmennesket der høster af naturen er muligvis død ....men så længe vi faktisk kan fiske og høste, kan du ikke tage drømmen fra os Rikard ;-)
Mvh
Finn
Jeg vil nu mene at vi alle fisker for vores egen fornøjelses skyld, en ting er helt sikkert: det er ikke for fiskens fornøjelse at vi gør det! Undskyldningen med at det er for at få noget at spise, mener jeg ikke holder vand, der er vist ingen i dagens danmark der er tvunget til at fiske for at få noget at spise.
Hvis man endelig skal have noget fisk til middagsbordet, så er der andre, mere humane, måder at fange fisken på, og få den aflivet hurtigt, end ved at trække den langsomt ind på en tynd line og være pavestolt af sig selv mens man gør det.
Derudover er jeg heller ikke enig i at der er ret mange steder i landet hvor man med god samvittighed kan "fiske og høste", de fleste steder bliver der vist sat pænt med fisk ud, for at opretholde det gode fiskeri. De steder hvor man ikke sætter fisk ud, der bliver fiskeriet stiller og roligt dårligere, det kan man da vist ikke kalde at høste overskuddet?
/Rikard
Hej igen,
Du overfortolker mig: Jeg har aldrig påstået at jeg ikke også fisker for min fornøjelses skyld. Jeg har heller aldrig påstået at "undskyldningen" er for at kunne få noget at spise. Du sætter lighedstegn mellem nødvendighed og formål; Nej, selvfølgeligt er det ikke nødvendigt at fiske -det har jeg aldrig påstået (læs nu lige det jeg skrev igen).
Jeg har heller ikke påstået at man kan høste af overskuddet med 100% god samvittighed ...det er din udlægning. Jeg er afklaret med at bestandene må holdes ved lige. Den vilde natur er død! Det vi har her til lands er KULTUR; dvs. at vore omgivelser er menneskeskabte eller menneskeprægede, sådan er det ...så pladderromantisk er jeg heller ikke!
Det eneste jeg faktisk kommenterede på var etikken omkring det at fange fisk på krog, og her fastholder jeg at bevidst C & R er kattens leg med musen, og det ville jeg have et personligt problem med at gøre. Med "bevidst" mener jeg det at fiske på eksempelvis fredede fisk, eller det på forhånd at bestemme sig for at sætte alt ud igen. Jeg sætter faktisk flere fisk ud end jeg hjemtager hvert år, og jeg er afklaret med at fiskene sikkert ikke finder det morsomt. Men jeg ville aldrig kunne fiske efter eksempelvis fredede laks bare for at sætte dem ud igen. Håber du kan se forskellen. At det så i din optik er det samme, jamen sådan er det jo bare; vi diskuterer vel egentlig bare vore personlige holdninger og forventer vel ikke fælles fodslag vel?
Hvis nu en jæger tog ud i skoven og skød et rådyr i røven med et paint-ball gevær ....kan du se hvor jeg vil hen af?
Mvh Finn
Det er fint at der er en debat om etiske spørgsmål i dette forum. Det er en debat der er helt fraværende i Forbundets ledelse. Her bokser man rundt med at finde undskyldninger for at fange gydemodne torsk i Øresund! Hvad med at give torskefiskeriet en pause?
Sportsfiskeren er fyldt med billeder af laksefisk i gydedragt som stolte åfiskere fremviser!?
Med jævne mellemrum er der artikler som anbefaler fiskeri med levende agn. Hvori består sportsfiskeriet ved at sætte en levende fisk på en krog og lade den svømme rundt til en større fisk hugger på den? Det er egentlig utroligt at det ikke er omfattet af dyreværnsloven.
Så længe forbundet ikke tager den slags diskussioner op, er det svært at tage det alvorligt når der snakkes om flere ressourcer til fiskerikontrollen og forbud/begrænsning af garnfiskeriet.
- stop for fiskeri på gydefisk fra truede arter
- stop for brug af levende agn
Det er den slags der bør diskuteres ved den kommende kongres.
Det er fint at holde den moralske fane højt, 60859 - og flere af dine temaer er nok en debat værd.
Dog synes jeg, at det halter lidt med etikken, når folk ikke står frem med navns nævnelse.
K&B Orla Bertram-Nielsen
Hej Orla
DSF vil ellers helst have at vi alle skal oprette os med medlemsnummer som brugernavn her på forummet, så hvad er problemet? Det er vel de færreste der også ønsker at oplyse deres navn sammen med netop den oplysning ;-)
Ang. emnet er jeg helt på linie med Rikard
Mvh
Lasse
Hej Orla - det er ikke noget problem. 60859 hedder Allan Krøier og er medlem af foreningen Forbundsfællerne under Søborg Sportsfisker Klub samt af firmaklubben Heltifisk som dog ikke er medlem af Forbundet. Jeg foretrækker at være det navn frem for et nummer, men det var mit første indlæg i Forum. Jeg skal lige huske at rette et eller andet sted så navn kommer før nummer.
Allan
Det er selvfølgelig ufint af mig først at kritisere folks anonymitet og så selv klappe gællerne i, når folk venligt og imødekommende præsentere sig. Jeg har bare haft travlt med alt andet. Desuden er det en lang og kompleks debat, der er startet op - og jeg kan ikke rose mig af være den store moralist.
Jeg elsker til gengæld at fiske og dermed at færdes i det ypperste af den smule natur, vi har tilbage i Danmark. Jeg dyrker de fiskemetoder, der giver mig de største glæder - sammen med nogle af mine bedste venner og efter de fisk, som fascinerer mig mest. Og jeg kan som lystfisker nyde fiskemad af en friskhed og kvalitet, som enhver gourmet vil misunde mig. Så i pagt med min indre stenaldermand finder jeg stor fornøjelse i selv at hjembringe en del af føden - med mine højteknologiske redskaber.
Men det er også en stor glæde at genudsætte en fisk, som jeg ikke har brug for. Måske er den fredet, måske lever den ikke op til min private fødevarekontrol, måske nænner jeg bare ikke at slå den ihjel. I ørredåer med blandet bestand gokker jeg regnbuerne og bedriver 98% C&L på stalling og bækørred - og for mig er der ikke stor forskel på at genudsætte en bækørred på 29 eller 32 cm. - Kan jeg skelne,udsætter jeg gerne vildfisk og spiser de udsatte. - I min lille husstand foretrækker vi havørreder på 40-50 cm. Så på nær nogle få større "familie- og røgefisk" sætter jeg de større og langt mere produktive hunner ud igen.
På samme måde som jeg jeg kan føle et lille stik af vemod, når jeg dræber en fisk, oplever jeg også en utvetydig glæde ved at genudsætte f.eks en vestjysk laks, som jeg er 99 % overbevist om snart vil genvinde livslysten efter en hurtig uftrætning og genudsætning. Og jeg takker ikke "Nej", når jeg får chancen for at fange og genudsætte et tocifret antal laks på en uge i Kolas vildmark. I min verden er det klogt, at russerne har valgt modellen lystfiskeri med C&L frem for at fiske erhvervsmæssigt på verdens sidste intakte bestande af Salmo Salar.
I det lys bliver det jo næsten til en hellig pligt at drage på pilgrimsrejse til tundraen for at bidrage med lidt socialhjælp til dette ludfattige udkantsområde. - På en Kolatur købte jeg i øvrigt en lille bog om nogle videnskabeliige undersøgelser af dødeligheden af laks i forbindelse med C&L. Resulltatet var en dødelighed på ca. 5 %, som overvejende skyldes gælleskader ved dybe krogninger, hviklet korresponderer godt med amerikanske undersøgelser.
I USA er C&L vel nærmest en dyd og tillægges stor etisk værdi. Herhjemme har debatten været stille og afdæmpet, men det nuværende vestjyske laksefiskeri betyder en vel en formel accept af C&L - juridisk og moralsk. Samme sker i resten af Skandinavien og ikke mindst i det piscatorisk stokkonservative Strobritannien. I de engelske fiskemagasiner har debatten raset gennem kilometervis af spalteplads og alle argumennter for og imod er blevet vendt igen og igen i flere årtier. Bl.a. har der været betydelig frygt for, at de rabiate dyreværnsforkæmpere, The Anties, vil bruge C&L som våben mod laksefiskerne (selvom deres medefiskende kolleger har geunudsat tusinder af tons fredfisk de sidste 75 år).
Overordnet ser det ud til, at den såkaldt brede befolkning på begge sider af Nordsøen ikke bekymrer sig synderligt om vore kolde, slimede og usynlige venner i det våde element Fisk har hverken blød pels eller våde hundeøjne. Tværtimod tyder det på, at flertallet ser på C&L med en vis sympati, fordi vi reelt kan lade fiskene leve videre efter fangsten. Så - ligesom fiskene selv - fortrækker en hel del folk faktisk den løsning frem for, at vi dræber fiskene.
- Som det fremgår er jeg ingen helgen - men jeg lider heller ikke af alvorlige moralske tømmermænd. C&L er for de fleste af os et både-og mere end et enten-eller og - det meste af debatten går på nuanceforskelle. Det kommer mig for, at moral først og fremmest er en personlig fordring, som man skal være varsom med at pådutte andre, så længe de ellers følger lands lov og ret.
Knæk & bræk!
Orla Bertram-Nielsen
Kære debattører.
Allerførst vil jeg gerne takke for de fine indlæg og den gode tone, selv om det er moral og etik der diskuteres.
Dernæst vil jeg gerne ligge mig i slipstrømmen på Bent og Finn, idet jeg mener at det bevidste C og R fiskeri er problematisk, ud fra en etisk synsvinkel. Det er dog, som Orla så rigtigt skrive en personlig sag, så længe fiskeriet praktiseres indenfor lovgivningen. Jeg syntes dog det er rigtig fint at tage det op på et forum som dette.
Jeg bedriver som Orla nævner i sit indlæg, at kun ca. 5% af de genudsatte laks ikke overlever turen på land. Jeg ved ikke hvor dette tal er fremkommet. Jeg har dog på fornemmelsen, at det ikke helt holder stik i de vestjyske laksevandløb. Problemet med den slags undersøgelser er jo, at de ofte ikke er helt tro mod virkeligheden. I eksemplet kunne man tænke sig at der primært var fisket med kunstagn, der ikke kroger dybt, sket en hurtig afkroning i vandet osv.
Der efter min bedste overbevisning ingen tvivl om, at hvis en rutineret laksefisker som Orla, står på kola og fanger i massevis af laks på sin flue og afkroger dem i vandet uden de store fotosessions, vil han kunne opretholde en betydelig overlevelsesprocent. I de vestjyske vandløb, hvor en stor del af laksene fanges på naturlig agn og hvor der er talrige eksempler på folk, der ringer efter kammerater længer ned/oppe af åen der skal komme og se fisken og hvor fisken meget ofte både skal vejes og måles og fotograferes inden genudsætningen, er jeg ikke så sikker på at man vil opnå samme imponerende overlevelsesprocent. Dertil kommer at der også er en del eksempler på fisk der er genudsat selv om alle de tilstedeværende har kunnet se, at fiskens chance for overlevelse var meget meget begrænset, men fiskeren insisterede på at genudsætte fisken, da den ikke var over de magiske 10kg. der var sæsonens mål.
Jeg vil på den baggrund stadig mene at det målrettede C og R fiskeri ikke er helt så problemløst som Orla beskriver i det ovenstående, men jeg har ikke umiddelbart løsningen på problemet.
mvh
Kresten Petersen
Hej derude, her er lige lidt krydderi til debatten:
DTU-Aqua har på deres hjemmeside en rigtig fin og meget vedkommende vejledning (synes jeg) i genudsætning af fisk, samt en god vurdering af de forskellige fisks overlevelseschancer under forskellige forhold som vandtemperatur og lignende.
http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk.aspx
Mvh Finn
Hej Finn
Fin side. Kan kun opfordre til at man følger rådene herfra.
Har i øvrigt lige læst mit forrige indlæg igennem igen og kan se at det måske fremstår lidt hårdt. For at komme kritik i forkøbet vil jeg gerne pointere, at jeg er helt klar over at størstedelen af fiskere langs åerne selvfølgeligt prøver, at genudsætte fiskene så skånsomt som muligt. At mange af de genudsatte laks dør efter udsætningen er der dog næppe nogen tvivl om.
Mvh
Kresten
Jeg er enig i, at dette er et emne der bør diskuteres i relation til C&R og brugen af agnfisk, da der naturligvis vil være modstandere af lyst-/sportsfiskeri, da det netop drejer sig om lyst og sport for fiskeren.
Jeg mener dog ikke, at man kan sige, at det er bevist at fisk føler smerte. Og i endnu mindre grad er der belæg for at hævde, at de opfatter en eventuel smertefølelse.
Den artikel mange henviser til, når de mener det bevist, at fisk føler smerte er omtalt her: http://www.forsoegsdyrenes-vaern.dk/text/fisk.html#fisk1
Jeg vil dog mene, at man synes at have læst artiklen som fanden læser biblen (modsat vil man måske kunne sige det samme om mig).
Jeg mener ikke at man har bevist, at fisk føler smerte ved at blive fanget med krog og line. Det er jo slet ikke det man har gjort i forsøget...
Man beviser, at fiskene reagerer på stimuli, hvilket de fleste vel havde på fornemmelsen i forvejen.
Fiskene reagerer så længe denne stimulus er til stede, hvilket næppe ændrer noget ved de flestes hidtidige opfattelse.
Fisk reagerer på mange stimuli. Vi kan blive enige om, at de har et refleksbetinget respons. Men derfra og så til at konkludere at man føler/opfatter ubehag er der et stykke vej. Det kan blive meget svært at bevise, at fisk føler/opfatter ubehag, hvilket de søgte konklusioner på baggrund af det aktuelle forsøg viser. Skal man så lade tvivlen komme fisken til gode...??? Måske, men så er der mange ting vi måske ikke bør foretage os i nærheden af vandet, som f.eks. sejle, svømme, larme, lyse med lygte, osv. Alle sammen ting der forstyrrer fisken, får den til at svømme væk, trække vejret hurtigere og måske miste appetitten for en periode. Hvem fandt dog på, at sprøjte bigift ind i deres læber for at vise disse reaktioner...???
Uden mulighed for at genudsætte giver fredning, minimums- og maksimumsmål jo ikke mening.
Man bør fra alle sider gøre mere for, at orientere om hvordan fisk der skal genudsættes bør håndteres, så de ikke forstyrres af vedvarende og uvante stimuli.
Myrer, myg, hvepse, m.v. reagerer akkurat som fisk på stimuli. Jeg bliver alligevel aldrig rigtig gode venner med dem. Og jeg behandler dem ikke helt så skånsomt som jeg behandler de fisk jeg fanger. Undskyld.
Mvh. Taus Biba
Nu da fiskeriet i åerne er startet vil jeg da gerne fortsætte diskutionen om nedgænger havørred og laks.
Det er jo ingen hemmelighed at den forgangne vinter har været lang og kold, samt at foråret har været sent på vej, derfor har der været ekstra mange nedgængere i åerne den 1. april, men burde det overraske?
Hvilken skæbne der overgår nedgænger havørrederne i Karup kan jo observeres på KÅS hjemmeside, selvom der sikkert er nogen der genudsætter (jeg ved godt at de ikke er fredede i Karup, men måske burde de være det?)
Længere sydpå i Jylland har jeg kendskab til en del hjemtagne nedgængere også i vandløb hvor de er fredede (her tænker jeg især på premieren i Sneum Å og Ribe Vesterå)
Hvis vi fiskere som interessegruppe også i fremtiden skal kunne tages seriøst er der nogle ting vi skal blive bedre til, det er formålet med denne tråd, hvordan udvikler vi os?
Hilsen Hans
Det som det handler om for mit eget vedkommende når jeg fanger en fisk jeg vil genudsætte er at den overlever mødet med min krog med et så skånsomt møde som muligt dvs ikke noget med at tage fangsten ud af sit rette element hverken for fotosesion eller vejning man kan sagtens skyde fisken i vandet og anslå en vægt ud fra dette efter min mening og når krogen skal tages ud ja så vender jeg fisken med bugen opad i vandet mens jeg afkroger den stadig i vandet
Mvh
Søder
Hej Hans,
Nu mener jeg bestemt ikke at nedgængere er totaltfredede i Ribe Vester å; men der henstilles på det kraftigste til at man genudsætter dem, idet de er ringe spisefisk. Det synes jeg faktisk er en god og fornuftig måde at gribe sagen an på.
Det er selvfølgelig et problem at der er foreninger, der på den ene side har en selvvalgt totalfredning af nedgængere, men samtidigt ganske frejdigt "reklamerer" med billeder af folk der alligevel hjemtager disse...
Måske det ville være en bedre ide for disse foreninger at ophæve denne totalfredning, og istedet koncentrere sig om velmenende råd og vejledning omkring det uhensigtsmæssige i at gokke nedgængere: Især hvis det alligevel ingen konsekvens har at gøre det! Og som du så rigtigt siger; når vi lige har haft en lang og streng isvinter, så vil der være mange nedgængere i april. Så man kunne faktisk godt, som forening, forsøge at komme problematikken lidt i forkøbet, og det er jo netop sådanne ting man kan belyse på et debatforum -igen som velmenende råd. Og mon ikke også de fleste vil være mere lydhør overfor guleroden, end pisken? Flere foreninger har faktisk lavet artikler med billeder af opgængere/nedgængere som hjælp til at nybegynderen kan lære at kende forskel. Mere af den slags, og mere fokus på problemet er vejen frem; det nytter ikke noget at "feje det ind under gulvtæppet" når "ulykken" er sket. Der vil blive taget nedgængere, men med råd og venlig vejledning kan det minimeres.
Mht til nedgangslaks, så er ulykken vel ikke så stor hvis man ser det fra laksens synsvinkel: De danske laks gyder jo sjældent mere end en gang. Men da kvoterne mange steder er ret små, så er det selvfølgeligt enormt ærgerligt for de andre lystfiskere, at en del af kvoten bruges på at hjemtage nedgængere...
Mvh Finn Dahlin
Finn har en pointe: En af de påfaldende forskelle på laks og havørred er jo, at laks med ret få undtagelser (2-10%) kun har et skud i bøssen. Langt de fleste laks menes at dø efter første gydning.
Havørreder er derimod "fleregangsgydere" - gerne 3-4 og i sjældne tilfælde måske 5-6 gange - hvis ikke de render i et garn, en sulten lystfisker eller ditto sæl... Der er altså gode chancer for, at vi får glæde af en genudsat havørred den følgende sommer - mens det er tvivlsomt, om vi genser en genudsat nedfaldslaks. I heldigste fald (for ørreden!) får vi mao. chancen for at fiske efter samme (større og større!) havørred op til seks år i træk - både i fersk- og saltvand - mens vi generelt kun får en chance med laksen.
Da en dræbt nedfaldslaks jo tidligere indgik i den personlige kvote - og nu indgår i den generelle kvote ved Skjern Å - er det derfor sandsynligt, at der stort set "spares" en gydelaks for hver nedfalder, der hjemtages. Så ulykken er ikke så stor, når der dræbes en nedfaldslaks - undtagen for den stakkel, der skal spise den!
K&B Orla Bertram-Nielsen
Dejligt, med endnu en god og saglig debat i dette forum med mange velmenende råd.
Umiddelbart tænker jeg, at det måske ikke så meget er den erfarne lystfisker (evt. med flere flotte fisk på samvittigheden), der har den største tendens til at hjemtage fisk (af enhver art), der måske burde være genudsat.
Men den uerfarne lystfisker, der måske kun kommer afsted et par gange om året og fortsat ønsker et fysisk bevis på sin kunnen, vil måske ikke have hørt jeres anbefalinger. Måske forstår han ikke rationalet bag. Og det er tvivlsomt, om han er i stand til at håndtere fisken hensigtsmæssigt mhp. genudsætning.
Information (og evt. uddannelse) må være vejen frem.
Jeg synes i det hele taget, at det er svært at forsvare ukyndiges fortsatte fiskeri efter værdifulde moderfisk (af enhver art), specielt de steder hvor man har kvoter der er brugt op. På den anden side ved jeg jo ikke, hvor mange erfarne laksefiskere, der medbringer relevant grej til håndtering og genudsætning af fisk...???
Mvh. Taus Biba
Jeg er helt enig Taus, og svaret/løsningen ligger jo ligesom i luften i det du skrev: Uddannelse af lystfiskerne i Danmark ...også de såkaldte erfarene, for man ser desværre mange eksempler på at mange års erfaring ikke er nogen garanti for at kunne se forskel på havørred og laks, eller opgænger/nedgænger!
Om det så skal være et obligatorisk fisketegn, som en parallel til jagttegnet er der nok delte meninger om. Men jeg tør nu godt indrømme at jeg ville støtte et sådant tiltag.
Mvh Finn
Laks (til Orla)
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig dine biologiske betragtninger omkring nedgængerlaks, at det at hjemtage en sådan næppe er en ulykke for bestanden.
Men når det er sagt mener jeg, at en kvote aldrig bør udgøre en fare for en bestand af laks. Hvis det er tilfældet er kvoten enten for stor, eller laksen bør være totalfredet.
Fravalget af den ”personlige kvote” ved Skjern Å til fordel for ”max antal kvoten” er efter min mening et tilbageslag for både laksen og lystfiskere. Ved dette tiltag har man igangsat et ”lakseræs” (undskyld udtrykket) det går ud på at fiske massivt efter de tidlige store laks (de laks Skjern Å er allermest kendt for) Med den personlige kvote kunne både fiskepres og hjemtagning af laks fordeles bedre. Det der foregår nu i Vestjylland er jo, at vi hjemtager en stor procentdel af de store tidlige fisk og slet ingen af de ofte mindre ”sommerfisk” , mon ikke vi ændrer laksebestandens sammensætning, ved at gøre dette år, efter år, efter år?
Havørred (til Finn)
Når det kommer til reglerne i Ribe Vesterå var mine oplysninger om fredning af nedgænger havørred ikke korekte. Mine egne erfaringer fra de kanter stammer fra den periode hvor Ribe Sportfiskerforening solgte fiskekort. Jeg kan forøvrigt nikke genkendende til afsnit 2 i dit indlæg.
Til alle
Personligt kunne jeg godt efterlyse mere sportmanship, etik og omtanke, både fra medlemmer, foreninger og forbund.
Der der sker i disse år i Vestjylland er resultatet af mange anstrengelser og hvis vi ikke skal drunke i vores egen success kræver det noget. Lad os kvitere for de mange millioner og de mange frivillige timer ved at være forbilleder under udøvelse og administration af fiskeriet!
Det er forøvrigt positivt at se, at der er rent faktisk er nogle der følger Bent Vilain’s opfordring om debat.
Mvh
Hans
Hans Skrev:
Personligt kunne jeg godt efterlyse mere sportmanship, etik og omtanke, både fra medlemmer, foreninger og forbund.
Der der sker i disse år i Vestjylland er resultatet af mange anstrengelser og hvis vi ikke skal drunke i vores egen success kræver det noget. Lad os kvitere for de mange millioner og de mange frivillige timer ved at være forbilleder under udøvelse og administration af fiskeriet!
Kloge og rigtige ord som jeg kun kan erklære mig enige i. Vi lystfiskere trænger generelt til at stramme op om vores moral og etik, og udvise en markant bedre selvjustits. Man kunne i den forbindelse skele lidt til jægerne, som efter min bedste overbevisning er noget længere fremme i skoene ...og dette er de ikke kommet sovende til!
Man ser desværre alt for mange uheldige episoder, der som regel skyldes uvidenhed, ligegyldighed eller ligefrem tilfælde af blodrus. Jeg bliver lidt bekymret når man hører om en lodsejer der sidste år ved en jysk å, og med stor forundring, observerede 3 døde blanklaks komme drivende forbi ...samme dag! Når man så samtidigt ved at dette skyldtes en stor flok ihærdige lystfiskere der gik og fiskede laks efter deres personlige og/eller åens generelle kvote var opbrugt. Noget af dette fiskeri foregik både med orm, rejer og andet endegrej med modhager på krogene...
Ovenstående eksempel er desværre ikke en enlig svale; lignende ting har tidligere fundet sted ved andre vandløb. Der skal nok ikke for mange af den slags historier til før det kunne få en betydelig negativ konsekvens for vores sport.
Af og til bør vi nok stoppe op, og i højere grad spørge os selv hvad vi "bør" ...i modsætning til hvad vi må!
Mvh Finn