To nye danmarksmestre i fluebinding

Publiceret den 13.04.2010 - 07:06

Seniorvinderne, med den samlede dommerstab i baggrunden.DM i fluebinding 2010 blev afholdt i weekenden som led i den store jagt og fiskerimesse i Odense Congress Center. I lørdags dystede landets mest talentfulde juniorer om den ærefulde titel. Den "bundne" opgave var imitationen Renegade, laksefluen Black Prince og allrounderen Hacklet March Brown og der skulle bindes to eksemplarer af hver flue.

Drengenes fluer var af imponerende kvalitet og efter en lang og minutiøs granskning kunne unge Thomas Nielsen fra Ribe hyldes som ny junior-danmarksmester. Han blev fulgt helt til dørs af skrap toer, Dennis Hynkemejer fra Vejen, mens Rasmus Ottesen satte Bjerringbro på landkortet med en flot tredjeplads.

Triumf for InstruktørsammenslutningenDanmarksmesteren i fluebinding, Jonas Ribergaard Rasmussen.
Søndagens senior-DM bød ligeledes på en ny og populær danmarksmester, Det blev den unge forbundsinstruktør, Jonas Ribergaard, Århus, som tog sit første DM. Han har tidligere været juniormester et par gange og han kunne glæde sig over, at fiskevennen og De tre placerede i juniorgruppen, med vinderen Thomas Nielsen i centrum.instruktørkollegaen, Tommy Norin Andersen (som tidligere har vundet DM), bandt sig til andenpladsen. Treer blev ikke helt uventet det unge talent, Jonas Rygaard fra Ribe, der forlod juniorrækken for et par år siden - som mester!

De 20 seniorer bandt imitationen Power Ant, havørred/laksefluen Deep Purple Spey og allrounderen Silver March Brown - i en særlig drilsk udgave. De 6 spændende finalefluer vil blive bragt på et senere tidspunkt.

Dommerpanelet var også top-kompetent og bestod af de tre eks-danmarksmestre Benjamin Wædeled, Claus Henriksen og Niels Verner Pedersen, de to lokale topbindere, Gerhardt Andersen og Kasper Røjsmose samt den gamle prof, Laurits Flowbinner som overdommer. Galant og relevant fremhævede Laurits de fingernemme kvinder, Louise I. Nielsen fra Thisted og Annelise Bruus fra Hellerup i sin evaluering for deltagere og tilhørere. Messen var i øvrigt særdeles velbesøgt og DM-standen så vel placeret, at mange tusind mennesker kiggede forbi i løbet af de to dage.

- Tilbage står en kæmpestor tak til de mange gavmilde sponsorer med TheFlyCo som hovedsponsor og de mange "trøstepræmier" til alle finalister vakte berettiget glæde. Arrangørerne fra Sportsfiskerforbundet og Federation of Fly Fishers-Denmark takker alle for den store interesse.

Laksehavørredfluen med de svære Junglecook, der drillede i juniorklassen.Jonas Ribergaard Rasmussen modtager her beviset for at han er Danmarks bedste i fluebinding.Lars Fabrin i dyb koncentration.Stor koncentration i juniorklassen.Tommy Norrin i gang med sin Deep Purple Spey.

Kommentarer

DM i fluebinding

Mange tak for opkvalificeringen af referatet. Mvh Jeppe

DM i fluebinding

 Det var Jonas Rygaard fra Ribe som løb af med trediepladsen for seniorerne.

Ligeledes kan jeg fortælle at fluerne bundet af seniorerne var laksefluen "Deep purple spey", allroundfluen "Silver March brown" og imitationen "Power ant", men vi må have en anden til at fortælle mere om juniormesterskabet da jeg ikke selv var til stede lørdag...

/Jonas

DM i fluebinding

Er det ikke muligt at komme med nogle flere oplysninger?: Hvem blev nr.3? Hvem er de 3 juniorer på podiet? Hvor kommer de fra?  Hvilke fluer blev der bundet i finalerne?