Mere om

Fiskegenrer

Havfiskeri

Lokaliteter

Lillebælt

Denne artikel

Flotte bådfangster fra Lillebælt

Publiceret den 23.07.2010 - 08:00

Her ses den flotte havørred fra Als Sund i favnen på Marie.Når sommervarmen trykker, er der ikke noget som at sejle ud på vandet og prøve lykken med fiskestangen. Jonas og John Stavski fra Als Trolling og Småbådsklub var sammen en kammerat, Morten og dennes kæreste Marie, sejlet ud ved Sønderborg for at pilke torsk under den nye Als Sund bro.

I første omgang gav det kun 2 småtorsk, men ved midnat kom der et hårdt hug på sildeforfanget. Det som man troede var en torsk, viste sig at være en flot sølvblank havørred på 3,7 kilo.
Et par uger senere var John igen af sted med et andet medlem, Hans, for at ”pilke lidt torsk”. Da dagen var omme havde man trukket omkring 50 stykker ombord, og der var ingen under 1.5 kilo. Den største af sommertorskene vejede omkring 5 kilo. Derudover blev det også til 2 makrel fanget ovre ved Ærø, slutter beretningen fra Als.

På foreningens hjemmeside kan man også læse om et andet medlem, Kim Andersen, som virkelig havde heldet med sig tidligere på måneden. Han var nemlig sejlet ud for at se, om han kunne snøre sig en pighvarre. Og det skulle vise sig at være en god satsning. Forsøget overtraf nemlig alle forventninger, idet han fangede hele 7 pighvarrer op til 2.855 kilo.