Da Per i Lillebælt Sport lørdag formiddag fortalte mig, at der blev fanget pænt med makreller i Fredericia Havn – nogle dage mere end andre – besluttede jeg mig for selv at gøre et forsøg. Vel arriveret på havnen en time senere sås enkelte andre fiskere, der dog snart pakkede sammen, da regnvejret sammen med vestenvinden gjorde livet surt, hvis man havde glemt regn- og hovedtøj.