Lørdag den 13. august sejlede Ulrik Brøndberg med Solea ud fra Hvide Sande. Dagen skulle vise sig at overraske bådens havfiskere med en rekordstor fangst fra dybet.
Ulrik fangede en rød knurhane på hele 59 cm og 1,68 kg. Fisken, som tog en messingprik på 300 g, er dermed en potentiel ny dansk rekord, da den nuværende lyder på 1,633 kg.