
Helleflyndere er kendt for deres store appetit efter en meget varieret kost. Man har fundet alt fra hajer til rester af måger i maven på disse kæmper. En sådan altædende fladfisk er Øresundsakvariet nu igen kommet i besiddelse af.
Sidst, akvariet husede en helleflynder var i foråret 2006, hvor der blev indleveret et lille eksemplar fra en garnfisker i Øresund. Den døde desværre af sine skader et stykke tid efter modtagelsen.