Regnen faldt tungt over fjeldet, da Danmarks Sportsfiskerforbund sidst i juli for sjette år i træk gæstede Bjerkreimselven med 10 forventningsfulde unge fiskere.
Forventningerne til den kommende uges fiskeri steg endnu et par grader, da elven lå ca. en halv meter over normal vandstand. Alle ønsker at starte på høj vandstand, da der med garanti kommer friske, bidevillige laks op over elven. Og det kom der.
Efter få kast den første morgen kunne Jannik fra Varde lande turens første laks på 1,2 kg. Simon fra Frederikshavn fulgte hurtigt efter med en laks på 3,6 kg. At vågne op til sådan en start resulterede hurtigt i, at alle var ved elven.
De første dage med høj elv, og træk af friske laks resulterede i laks til flere at turens deltagere. I løbet af ugen faldt elven til normal vandføring, og da de friske laks havde fordelt sig ud over elven gik fiskeriet i stå og der var langt mellem tilbuddene.
I alt fangede holdet 11 laks med et gennemsnit på lige over 3 kg. Turens største laks var på 4,2 kg og blev fanget af Mikkel fra Lynge på en let 2-håndsstang.
|
15.05.2012 - 08:00
|
15.05.2012 - 17:43
|
11.05.2012 - 07:56
|
15.05.2012 - 08:30
|
|
12.05.2012 - 08:31
|
14.05.2012 - 08:00
|
11.05.2012 - 08:11
|
11.05.2012 - 08:06
|
|
12.05.2012 - 08:18
|
12.05.2012 - 10:05
|
15.05.2012 - 17:02
|
14.05.2012 - 07:45
|