Mere om

Arter

Laks

Fiskegenrer

Spinnefiskeri

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Sneum Å

Denne artikel

Filmhold fik laksefangst i kameraet

Publiceret den 19.04.2010 - 09:18

Under optagelserne fangede Lars Pedersen en laks på 92 cm og 6,5 kilo.I samarbejde med TV Esbjerg er Sydvestjydsk Sportsfiskerforening i gang med at lave en dokumentarudsendelse om foreningslivet. Første optagelse løb af stablen på premieredagen ved Kongeåen, hvor der blev indvejet et par laks med den største på 112 cm.

Siden blev der filmet ved Holme Å, hvor Thyge Kristensen fortalte om spinnefiskeri efter bækørred. Herfra gik det videre til Holsted Å med fluefiskeri efter havørred og laks. Endelig viste Esben Bøgh, hvordan man fisker med orm i Sneum Å, ligesom foreningens formand, Tony Siedentopp, fortalte om foreningslivet.

Midt under disse optagelser fangede Lars Pedersen en laks på 92 cm og 6,5 kilo, der behørigt blev dokumenteret af TV-holdet. Laksen faldt for en wobler, og efter landingen så man, at alle trekroge var rettet ud.

Filmen forventes vist sidst i april på TV Esbjerg, hvorfor den vil blive købt af Sydvestjydsk Sportsfiskerforening. Senere lægges optagelserne ud på foreningens hjemmeside, hvor alle kan se med via:
www.sydvestjydsk.dk
 

Flere nyheder