Mere om

Arter

Laks

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Vestjylland

Denne artikel

Fik laks i fødselsdagsgave

Publiceret den 02.11.2011 - 11:19

Holstebrojunioren Nicolai Juulsager var forleden på fisketur med sin fætter i et mindre vestjysk vandløb inden sæsonen sluttede. Fisketuren bød på masser af hygge og en laks af fin kaliber. Her følger Nicolais beretning:

- Lørdag d. 22 oktober drog jeg med min fætter til en lille å i det vestjyske. Denne tur var en fødselsdagsgave fra min fætter, og en bedre gave kunne jeg ikke have forestillet mig. I bilen fortalte jeg min fætter, at jeg ikke havde fanget nogle fisk i år - ikke udover et par undslupene regnbuer fra januar i samme å.

- Vi begyndte fiskeriet på et lidt kedeligt stræk. Da jeg kender åen godt, foreslog jeg, at vi gik længere opstrøms, hvor åen er rimeligt uberørt. Vi gik et par kilometer op af åen. Da vi var på vej hen til et sving, vendte et eller andet stort i åen. Jeg troede, det var en odder, da jeg ikke havde set en hale. Men fætter så kun bølgerne og troede, at det var en 2 kilos fisk. Han fik først lov til at fiske på det, og da han var færdig, ville jeg prøve et par kast. Jeg skiftede til en str. 4 mepps spinner.  Jeg tog mit første kast med spinneren. 3 omdrejninger på hjulet og så var der fast fisk.

- I starten føltes fisken ikke så stor, da den svømmede nedstrøms, men herefter eksploderende fisken i et spring; helt fri af vandet. Jeg kunne konkludere, at det var en laks. Efter dette spring begyndte en drabelig kamp på 10-15 min, hvor fisken lavede mange korte, men brutale udløb og sprang en gang mere fri af vandet. Min fætter landede fisken ca. 30 m. længere nede af åen. Et monster!

- Fisken fik med battet, og herefter begyndte en jubel scene. Det var ikke en odder eller en 2 kilos ørred, men en hanlaks på hele 95 cm. og 7,35 kg. Min fætter og jeg var måløse; hvordan kunne sådan en lille å holde en så stor fisk?!

- Fuld af fiskelykke gik vi tilbage til bilen. Da vi kom tilbage var der 2 andre fiskere. Den ene kom over til mig og gratulerede, men sagde den var ikke ligeså stor som hans fisk. Jeg troede, det var en joke. Men omme i hans bagagerum målte jeg en laks på hel 108 cm! Total syret! Der er ikke mange steder i verden, at 4 fiskere kan fange 2 laks på samme dag.

Som en engelsk fisker sagde i en gammel Jens PH film: " Where else but Denmark!"