Jon Andersen viste sig først ved elven henad middagstid. Han havde ganske enkelt sovet, mens de andre deltagere fra den randrusianske fiskeklub, Kvisten, havde fisket i flere timer på denne første dag af klubbens junitur til den legendariske norske lakseelv, Namsen.
Jon fandt en plads ved elven, og allerede i fjerde kast med orm og bly var der voldsomme rusk i spinnestangen.
Laksen trak line af hjulet med fireline, og Jon råbte til de andre ”Jeg har eeeeen på”. En af harlinge bådene kom ham til undsætning med det store net. Imens overværede resten af klubben kampen med laksen i den stærke strøm.
Efter 10 minutters kamp kunne fiskemakker Lars Drescher nette laksen, der med de blanke sider blændede alle tidligere laksetomme fisketure langt væk. En fantastisk smuk atlanterhavslaks på hele 7 kilo og 88 cm lå i græsset.
Klubdeltagerne fangede i løbet af ugen i alt 13 laks, der vejede cirka 50 kilo.
Hvis historien har vakt interesse for det nervepirrende og medrivende laksefiskeri ved Namsen, kan man læse mere på www.østdunn.dk eller tjekke fangster fra elven på www.flyshop.no/cust/Namsen/
Sidste år på cirka samme tidspunkt blev der landet en kæmpe laks på 18 kilo af danske Pauli Bode fra båd. Laksen havde hugget på wobbleren og trak båden et godt stykke ned af elven før den store laks overgav sig. Det blev den største laks fanget ved Grong det år og er en af de større laks i nyere tid.
|
10.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 11:00
|
07.02.2012 - 10:08
|
05.02.2012 - 23:25
|
|
09.02.2012 - 08:05
|
06.02.2012 - 16:29
|
08.02.2012 - 08:25
|
09.02.2012 - 08:25
|
|
04.02.2012 - 08:10
|
12.02.2012 - 08:10
|
12.02.2012 - 08:00
|
08.02.2012 - 08:10
|