Søndag den 1. august var sidste dag i sommerferien for Bjarne Nielsen fra Svendborg. Og det blev noget af en ferie-finale. Sammen med Lars Toghøj, ligeledes fra Svendborg, var Bjarne Nielsen taget på trollingtur ved Østfyn for at fange havørreder.
- Vi har haft en del ture i år uden den store succes i området, men denne dag blev helt anderledes. Vi havde ikke fisket længe før både Lars og jeg fik hug. Min fisk viste sig hurtigt i et par spring, den var på den rigtige sid af 3,5 kg. Vi fik hurtigt Larses fisk i nettet, min fisk fulgte med ind til båden så vi lige kunne ane den, hvorefter den røg af. Bittert da det var den største havørred jeg har haft på Fyn i lang tid, beretter Bjarne Nielsen og fortsætter:
- Den næste tid gik med at figthe og miste havørreder og torsk i uvant mængde, hvorefter det døde ud og vi søgte nye græsgange.
- Det var dog ingen succes, så vi vendte tilbage til området fra før.
Fiskeriet var vanskeligt på grund af massiv overfladeforurening af lystsejlere og drivende grøde.
- Midt i dette får jeg et godt hug, fisken bliver ved med at tage line og Lars spørger sarkastisk om det er en 45 kilos jeg har på. Jeg kan mærke at fisken har en vis pondus og med den nyligt mistede in mente er jeg lidt forsigtig. Første gang vi ser den i overfladen ser den stor ud.
Jeg får den ind til båden og efter hvad der føles som en evighed får Lars den sikker i nettet. Sikke en fisk, den er større end den mistede og bestemt i en størrelse vi ikke er forvænte med her på Fyn. Vægten viste 5.850 kg og den målte 77 cm.
-Fiskeriet svingede sig igen op med flere gode fisk fanget og mistet.
Det var en rigtig god måde at slutte ferien på, slutter Bjarne Nielsen.
|
06.02.2012 - 10:57
|
08.02.2012 - 08:25
|
03.02.2012 - 10:00
|
08.02.2012 - 08:40
|
|
11.02.2012 - 07:55
|
07.02.2012 - 10:08
|
06.02.2012 - 07:00
|
10.02.2012 - 07:30
|
|
06.02.2012 - 16:29
|
08.02.2012 - 08:10
|
09.02.2012 - 07:55
|
10.02.2012 - 07:55
|