Put-and-take fiskeriet Blue Rock på Sydfyn satser hårdt på stør. Og derfor arrangerer ejeren, Søren Wiggers, et uofficielt DM i størfiskeri i august. De sidste par år har Søren Wiggers udsat omkring 200 stør af forskellig slags i sine fiskesøer - og de er der endnu. Størfiskeriet foregår nemlig som take-and-put. Alle fangne stør skal genudsættes levende.
Fire forskellige slags stør svømmer nu rundt i søerne - blandt andet de kendte Beluga-stør.
Konkurrencen foregår i weekenden 20.-21. august, og der er præmier for 25.200 kroner - til de største stør samt til største "bonusfisk"; karper/maller. Til gengæld er det heller ikke helt billigt at deltage. Det koster 800 kroner pr. tomands-hold. I alt 12 hold kan deltage. Man kan tilmelde sig fra 1. august - og i øvrigt læse mere på www.bluerock.dk
At størene vil bide, har Jeppe Dastrup netop bevist. Han fiskede i Blue Rock en hel uge - med fire stænger af gangen. Det blev til 26 stør i alt, og de største stør var omkring 1 meter lange. Alle var af den russiske slags. Størene blev fanget i flere forskellige områder. Som agn brugte Jeppe Dastrup forskellige typer af boilies og ørredpiller.
Jeppe Dastrup fortæller, at mange af størene under kampen sprang ud af vandet og gav en vild fight, mens andre "gravede sig ned".
|
10.05.2012 - 07:44
|
15.05.2012 - 10:55
|
11.05.2012 - 07:49
|
16.05.2012 - 07:24
|
|
16.05.2012 - 07:30
|
16.05.2012 - 07:13
|
15.05.2012 - 08:30
|
12.05.2012 - 10:05
|
|
12.05.2012 - 08:28
|
15.05.2012 - 17:43
|
14.05.2012 - 09:20
|
15.05.2012 - 08:00
|