Fandt endelig den store suder

Publiceret den 29.06.2010 - 06:57

Claus Banholtz havde endelig held med at fange en rigtig stor suder.Claus Banholtz har tilbragt rigtig mange timer ved de nordsjællandske søer i jagten på de store sudere. Største fisk hidtil har været en fisk på 3,2 kilo, og Claus havde sat sig for, at han ville fange én på mindst 3,5 kilo i år.

Torsdag den 17. juni var han taget på endnu en aftentur. Der var ikke den store aktivitet, og han havde svært ved at kroge de fisk, der huggede. Men endelig mærkede han modstand i den anden ende. Det virkede ikke som en rigtig stor fisk, men da han fik løftet nettet, troede han dårligt sine egne øjne.

Fisken målte nemlig 60 cm og vejede hele 3,8 kilo og blev fanget på 2 majskorn boostet med Hailraiser Cream fra CCMOORE.DK