En innovator er borte

Publiceret den 20.07.2011 - 10:15

Johnny Fisker.Johnny Fisker døde pludseligt onsdag den 6. juli 2011 om eftermiddagen i en alder af kun 59 år. Med Johnnys bortgang har den danske lystfiskerverden mistet en af sine mest iderige og innovative lystfiskere.

Johnny Fisker er manden bag en lang række særdeles velkendte produkter, såsom Vision, Geoff Anderson, Compo fluehjul, ATH-fluehul, Danica fluestik og Swan Products. Desuden er det vel få lystfiskere, der ikke har stået med en af Johnnys æsker af mærket Fisker Design eller Danica i hånden. Et af Johnnys sidste projekter var udviklingen af en æske, der både kunne rumme bombardaflåd og fluer i samme æske.

Johnny Fisker var ivrig lystfisker med en særlig passion for fluefiskeriet, hvilket var den egentlige drivkraft bag hans mange ideer, når han udviklede nyt og bedre grej. Gerne også billigt, så alle kunne være med, uden at få tegnebogen flået.

Johnny Fisker efterlader sig hustru og tre voksne børn med et stort savn, ligesom Johnny vil blive stærkt savnet blandt venner og lystfiskere.

Æret være Johnny Fiskers minde.

Kommentarer

En kammerat er borte

Det er med stor sorg jeg erfarer at Johnny Fisker ikke mere er iblandt os.

Johnny var et skattet medlem af Solrød Sportsfiskerklub "Regnbuen" og aktiv ved søen både som flittig fisker - og også med kontrol  af fiskekort og herudover også deltager i vore klubaftener med fluebinding og hygge.

Herudover var Johnny meget forbundstro hvilket jeg som tidligere formand for DM udvalget i fluebinding  havde  stor glæde af idet Johnny også var en aktiv sponsor for DM i fluebinding i en længere årrække.

Dette medførte efterhånden et venskab og vi har været sammen på flere fisketure til bl.a. Varde å hvor vi rigtigt hyggede os sammen.

Med Johnnys død er en god kammerat og fiskeven ikke længere blandt os-så vi er alle blevet lidt fattigere.

Æret være hans minde. 

Jeg havde den store

Jeg havde den store fornøjelse at fiske rigtig mange timer sammen med Johnny, lige til det sidste - meget af tiden gik med at teste detaljer omkring de nye produkter, som flittigt blev testet ved min lille P&T.

Jeg har sjældent oplevet en mand som kunne udvise så stor fangst og fiskeglæde, selv efter efterhånden tusindvis af fangster. Særligt husker jeg da jeg bad ham testfiske inden den officielle åbning af søen i foråret, efter 3-4 timer kom han gående med et smøret grin, og meddelte at jeg ihvertfald IKKE skulle sætte flere fisk ud.

Det var sjovt, og altid en glæde at diskutere grej, fiskevand og fangster.

Heldigvis nåede Johnny at færdigudvikle flere fremragende produkter ganske kort før hans alt for tidlige død, og jeg håber at de danske lystfiskere vælger disse produkter når de når ud i butikkerne - fordi de simpelthen er fremragende.

Flere nyheder

12.05.2012 - 08:18
11.05.2012 - 08:11
10.05.2012 - 07:29
16.05.2012 - 08:00
14.05.2012 - 09:20
16.05.2012 - 07:30
14.05.2012 - 08:00
16.05.2012 - 07:24
10.05.2012 - 07:44
10.05.2012 - 07:17
16.05.2012 - 07:13
11.05.2012 - 07:56