Årets første forårsdag efter en lang vinter kan være en hård belastning, når den betragtes inde fra et kontor på arbejdet, som man ikke har mulighed for at forlade.
Det oplevede undertegnede tirsdag d. 22. marts - men da klokken slog 16, var det ud af døren og hjem for fuld hammer i bilen. Klokken 17 blev fiskepladsen besat stadig med lunt solskin og en pragtfuld udsigt ud over Østersøen. En havørn forlod næsten samtidig sit træ inde i skoven og kredsede i flere minutter undersøgende hen over pladsen i lav højde, hvilket var en kæmpe oplevelse.
Lidt senere slog årets første par gravænder ned i vandet, og en flok tobiser trodsede det kolde vand og søgte ind over nogle lave stenrev. Disse indtryk alene var hele turen værd - også uden fangst – men alligevel kom der yderligere flødeskum på kagen, idet en herlig, blank havørred på 3,1 kg knaldede på i et drøn af et hug. Blinket var den giftige, grønne Hugorm – gennemløber, der laves af de lokale blinkmagere Søren Christiansen og Ole Gregersen. Så er det forår i Danmark!
|
14.05.2012 - 08:00
|
14.05.2012 - 07:45
|
14.05.2012 - 09:20
|
11.05.2012 - 08:06
|
|
15.05.2012 - 08:00
|
16.05.2012 - 08:00
|
10.05.2012 - 07:22
|
12.05.2012 - 08:31
|
|
12.05.2012 - 10:05
|
16.05.2012 - 07:13
|
10.05.2012 - 07:44
|
12.05.2012 - 08:06
|