EU-kommissionen har sendt et forslag til en forvaltningsplan for østersølaksen i høring. Den meget skrøbelige og sårbare laksebestand lider især under overfiskeri i Østersøen og talrige opstemninger i floderne i Sverige, Finland og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, som huser de sidste rester af den oprindelige laksebestand.

Ud over at begrænse fiskeriet mærkbart i Østersøen, tager planen også fat på problemerne i floderne. Målsætningerne er:

• Det konkrete mål for floder med vildlaks, hvor den potentielle smoltproduktion er på 50 % eller derover, skal produktionen af smolt øges så den inden 5 år er på 75 %.
• For floder som ikke er på 50 % af den potentielle smoltproduktion, skal produktionen efter 5 år være 50 % og efter 10 år 75 %.
• Efter 10 år skal produktionen for vildtlaksesmolt opretholdes på mindst 75 %.

I sit høringssvar roser Danmarks Sportsfiskerforbund målene, men efterlyser endnu større ambitioner. Forbundet anfører, at målet bør være endnu mere ambitiøst med en 100 % opfyldelse af potentialet - eventuelt over en længere årrække end de nævnte ti år.

Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer i høringssvaret de danske myndigheder til at være ligeså ambitiøse som Østersølandene. Den danske lakseforvaltningsplan sigter nemlig primært på at redde bestandene ud fra et genetisk synspunkt med tilstrækkeligt mange fisk, der opnår at gyde, men tager ikke hensyn til hvert enkelt vandløbs potentiale. Helt konkret så er den danske forvaltningsplans mål opfyldt, hvis der befinder sig 1000 ægte vildlaks på gydebankerne; det gælder også selvom potentialet i mange af vore laksevandløb er op imod det ti- til tyvedobbelte.

Det giver derfor mere mening – efter Danmarks Sportsfiskerforbunds vurdering – i stedet at stræbe efter at opnå en vis procentdel af det maksimale smoltpotentiale sammen med en reduktion i den marine fiskeridødelighed, ligesom i forvaltningsplanen for Østersøen.