Mere om

Fiskevande

Hav

Denne artikel

Dræbergopler truer fiskebestande i danske farvande

Publiceret den 25.06.2010 - 08:41

Selv om de ser harmløse ud, vil de ankomme i så stort et antal og æde fiskeæg og larver i et omfang.(Foto. Sierra Blakely)Biologer forventer en sand invasion af dræbergopler i de danske farvande hen over sommeren. Selv om de ser harmløse ud, vil de ankomme i så stort et antal og æde fiskeæg og larver i et omfang, der kan true ikke bare fiskebestande, men som kan få fødekæden til at bryde sammen, skriver Videnskab.dk.

Scenariet tegnes bl.a. af Hans Ulrik Riisgård, der er professor, dr. scient., Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet.

- Vi frygter, at dræbergoplen vil brede sig eksplosivt og true fiskeriet i Danmark, siger han til Videnskab.dk.

Limfjorden er det sted i Danmark, hvor antallet af bundlevende fisk  - takket være dræbergoplerne - allerede er reduceret til procenter af, hvad det var indtil begyndelsen af 1960'erne, ifølge Hans Ulrik Riisgård.

- Limfjorden kan meget vel være ekstrem, men den afspejler de mekanismer, der styrer udviklingen. Og meget tyder på, at dræbergoplen er kommet for at blive, men vi ved det ikke med sikkerhed. Det er vigtigt, at vi fortsat kortlægger dræbergoplernes færden i farvandene for at kunne vurdere, hvilken effekt det vil have, ikke kun på fiskebestanden, men også på havmiljøet.

Hans Ulrik Riisgård opfordrer danskerne til at være med til at kortlægge dræbergoplen herhjemme.

Sådan hjælper du:
Fund af specielt den uønskede dræbergople sendes på email vedhæftet et vellignende fotografi til en af disse personer:

Ole S. Tendal, lektor, dr. phil., Zoologisk Museum, Københavns Universitet - Email: ostendal@snm.ku.dk.

Hans Ulrik Riisgård, professor, dr. scient., Marinbiologisk Forskningscenter, Syddansk Universitet - Email: hur@biology.sdu.dk

Læs hele artiklen her: http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/drabergopler_invaderer_os_i_sensommeren