Det sagde gæstetalerne på kongressen

Publiceret den 27.03.2010 - 15:30

Efter formandens beretning fik en række indbudte gæstetalere ordet på sportsfiskernes kongres lørdag formiddag. Her finder du en samling fra nogle af indlæggende:

 
Anders Munk Jensen, direktør Fiskeridirektoratet:
- Det er værd at understrege, at Fiskeridirektoratet har haft et stærkt stigende aktivitetsniveau på det rekreative felt. Antallet af inspektionsture og kontroller ligger 40 procent over tallet i 2008 – vi anvender næsten 16 procent på det rekreative fiskeri af det samlede beløb til kontrol. Nogle steder var tallet endda oppe på 18 procent.
- Dermed ser vi jo også, at antallet af overtrædelsessager er stærkt stigende – det tal er steget med 55 procent. Antallet af redskaber, taget i bevaring, er steget med 30 procent.
- Det kan tolkes på mange måder: Den lidt uvenlige er, at kontrollen ikke har den ønskede præventive effekt, men jeg vil vende det om og sige, at vi med den målrettede indsats er blevet bedre til at finde de ulovlige net – også de mange anmeldelser.
- I 2009 lavede Deloitte en budgetanalyse om den resursemæssige balance mellem kontrol med rekreativt og erhvervsfiskeriet
Konklusionen var, at kontrollen med det rekreative fiskeri burde ligge på mellem 6 og 16 procent. Så vores  vores indsats på 16 procent, som vi fortsætter med næste år, er ikke så tosset endda, sagde Anders Munk Jensen, der lovede at opgradere kontrolfrekvensen med at kontrollere fisketegn.
Vernder W. Hansens kommentar:
-  Enig, at vi har oplevet en fremgang i kontrollen, men der skal nok meget til, før vi får øje på det. Og vi mener fortsat, der skal flere resurser til.
 
 
Anders Koed, sektionsleder i DTU Aqua
Meget af det vi laver i DTU aqua kan vi ikke lave uden jeres hjælp, udsætningsplaner for ørreder, moniterinsplaner for laks – og vi arbejder jo begge for selvreproducerende bestande.
I den henseende kommer vi tættere og tættere på at nå målet, hvor laksebestandene kan reproducere sig selv. Men vi vil nok en del år endnu være afhængig af udsætninger. Potentialet for for eksempel Skjern Å er måske tusind fisk.
En vigtig mangel i de nye vandplaner er, at fisk ikke er med i første planperiode for miljømål – vigtigt, at man allerede nu tænker fisk ind i de kommunale handleplaner, så man ikke risikerer at skulle lave noget af arbejdet om.
Verner W. Hansen:  Vi vil også kæmpe for, at man så vidt muligt indarbejder fisk i de kommunale vandplaner. Ligesådan er det forkert, at man heller ikke opererer  med overgangsvandløb ved kysterne.
 
 
 
 
Torben Kaas, Friluftsrådet, der er en paraply af 94 foreninger heriblandt Danmarks Sportsfiskerforbund:
På inspiration fra især Danmarks Sportsfiskerforbund vedtog vi sidste år et papir om adgangen til den danske natur. Og oplægget er blevet indarbejdet i alle 98 kommunalpolitiske fritidsoplæg.
Når vi kigger på de mange ansøgninger om penge til projekter, synes jeg at sportsfiskerne er for lidt repræsenteret i ansøgninger om penge, til projekter der har noget at gøre med at komme ud i naturen. Det synes jeg, I skal være mere opmærksomme på.
Verner: Rigtig glad for den adgangspolitiske handlingsplan – at der er sat handling bag. At samfundet også stiller krav til adgangen af den natur, der nu skal forbedres. Vi accepterer også, at vi skal dele adgangen ved bræmmerne med andre friluftsinteresser.. Og så er jeg glad for at høre, at der stadig er penge at hente i tipsmidlerne.
 
 
Casper Moltke, Dansk Laksefond:
Tak til Orri Vigfursson for det store arbejde for den vilde atlanterhavslaks. Og stor ros til Danmarks Sportsfiskerforbund for kampagnen med de ulovlige net. I må endelig skrive og søge penge hos Dansk Laksefond, hvis man vil sætte gang i projekter for laksefisk i Danmark.
Jeg frygter, at vi ikke får nogen løsning ved Tangeværket, da jeg må konstatere, at den politiske vilje desværre ikke er til stede.
Verner W. Hansen: Vi forventer en løsning inden for de næste fem-seks år på trods af alt det lokalpolitiske fnidderfnadder inde på Christiansborg. Det må de se at få ryddet op i og finde pengene til den rigtige løsning.