Efter to års forsinkelse og med en truende retssag ved EU-domstolen hængende over hovedet fremlagde den nye miljøminister, Ida Auken, i begyndelsen af december langt om længe de endelige vandplaner. Det har vi i Danmarks Sportsfiskerforbund længe set frem til, for der er virkelig et meget stort behov for at komme i gang med de natur- og vandmiljøindsatser, der skal sikre en god økologisk tilstand i de danske vandløb, søer og kystområder. Så derfor er det naturligvis i sig selv glædeligt, at planerne nu er vedtaget og fremsendt til godkendelse i EU-kommissionen.

Desværre må vi imidlertid også konstatere, at vandplanerne som forudset er beskæmmende uambitiøse, og at Danmark efterhånden har placeret sig som et af de mest fodslæbende EU-lande med hensyn til gennemførelsen af vandrammedirektivet.  Det er selvfølgelig ikke godt nok at reducere kvælstof-forbruget med kun 9.000 ton om året, når der er brug for en re¬duktion på 31.000 ton. Det er heller ikke godt nok, at planerne kun omfatter 5.200 km vandløb, når der er 60.000 km vand¬løb i Danmark og kun godt 12.000 km er i god tilstand.

Men forbundet respekterer, at det på grund af det hidtidige smøleri og lave ambitionsniveau i arbejdet med vandplanerne ikke har været muligt for miljøministeren at nå me¬re ambitiøse mål i den tid, der er tilbage planperioden frem mod 2015. Vi har i den forbindelse med tilfredshed noteret, at miljøministeren ikke selv er tilfreds med planerne, og at regeringen lover en plan for gennemførelsen af hele EU’s Vandrammedirektiv. Miljøministerens udmelding gør os en smule fortrøstningsfulde, og det vil vi selvfølgelig holde ministeren fast på, så der allerede nu blive sat gang i arbejdet i forhold til den næste planperiode.

Forbundet vil i den forbindelse bl.a. insistere på, at fiskefaunaen fremover skal indgå i miljømålene, hvilket jo faktisk er et af de krav i vandrammedirektivet, som slet ikke er opfyldt med de foreliggende planer. Der er endvidere et meget påtrængende behov for, at der allerede nu afsættes væsentlig flere ressourcer  til hele overvågningen af natur- og miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder. Denne overvågningsindsats er i de senere år efter amternes nedlæggelse blevet kraftigt beskåret med det resultat, at den faglige viden om udviklingen i natur- og miljøtilstanden bliver ringere og ringere.

Nedprioriteringen af overvågningsindsatsen er naturligvis meget hensigtsmæssig, hvis den politiske strategi er, at natur- og vandmiljøindsatsen skal holdes på et så lavt ambitionsniveau som muligt. I så fald er manglende viden og indsigt i naturens og vandmiljøets sande tilstand jo yderst bekvem. Men hvis miljøministeren og den nye regering imidlertid virkelig har et højt ambitionsniveau i forhold til natur- og vandmiljøindsatsen, så vil det være en meget væsentlig forudsætning, at hele overvågningsindsatsen nu får et markant løft.