„Der er ikke én frø, der er ikke én fugl, der er ikke én fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik.“ Sådan lød den meget bastante udmelding fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i 2003. Her syv år efter må det imidlertid konstateres, at statsministerens udmelding var uden hold i virkeligheden. Tværtimod. Det står rigtig skidt til med den danske natur. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er nu på trapperne med endnu en rapport, der klart viser, at Danmark ikke lever op til sit mål om at standse tabet af biodiversitet.

I ingen af de ni danske økosystemer, DMU har undersøgt, er tabet af biodiversitet standset. Vi mister altså fortsat mangfoldighed i både skove, vandløb, søer, på marker, enge, heder, ved kyster og i byer. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, der er en af hovedforfatterne bag DMU-rapporten, kalder det en eklatant fiasko, at man ikke har fået stoppet tilbagegangen. Danmark bliver fattigere, når vi får mindre natur, færre sommerfugle, færre fugle ved kysterne, færre blomster på engene samt færre frøer, firben og svampe. Det forringer vores velfærd, mener Rasmus Ejrnæs.

Professor Kaj Sand Jensen, der er ansvarlig for undervisningen i biodiversitet ved Københavns Universitet, mener, at den nuværende regering har svigtet naturen. „Vi er gået fra at gøre en pæn indsats på naturområdet til at gøre det rigtigt skidt. Vi ligger nu på niveau med lande som Makedonien. Det er ynkeligt.“ siger Kaj Sand Jensen ifølge Jyllands-Posten. Miljøminister Karen Ellemann afviser forskernes kritik af regeringens natur- og miljøpolitik med henvisning til, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed ikke kun er et dansk fænomen, men at det er et globalt problem.

At tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed er et globalt problem er ærlig talt en sølle undskyldning for, at den danske regering gennem de seneste ti år har svigtet sit ansvar. Danmark har netop i 1992 forpligtet sig internationalt til at stoppe tilbagegangen i den danske natur, og det har man altså slet ikke levet op til. Nu er der så i efteråret 2010 indgået en ny international aftale om verdens biodiversitet. Denne gang er målet, at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Aftalen indeholder 20 delmål, der retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten – nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug.

Men hvor er de konkrete danske initiativer, der skal omsætte aftalen til handling? Det blæser i vinden og ser ud til at blive udskudt og udvandet på samme måde, som man har udskudt og udvandet de nødvendige initiativer til opfyldelsen af blandt andet Vandrammedirektivet. Konsekvenserne af regeringens svigtende natur- og miljøpolitiske indsats vil desværre derfor være, at mange frøer, fugle og fisk vil få det stadig ringere.