Mere om

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Tryggevælde Å

Denne artikel

Blanke ørreder i Tryggevælde Å

Publiceret den 02.03.2012 - 07:21

Blankfisk på 3,3 kg, der tog en spinflue.Ved Tryggevælde Å syd for Køge oplever de lokale fiskere lige nu fint havørredfiskeri på den nederste del af åen omkring Prambroen.
 Per Henriksen fra Klippinge var ved åen flere gange i sidste uge.

Onsdag den 22. februar anslog han, at der blev fanget omkring 10 havørreder på det nederste stykke. Selv fik han to, hvoraf den ene var en nedgænger på 70 cm, som fik lov at svømme videre.
 Så var der mere facon over den blankfisk på 3,3 kg, der tog hans spinflue fredag den 24. februar. Den viste sig kort i overfladen lige nedstrøms Prambroen og slog straks til, da Per præsenterede fluen for den. 
En fisk med den rigtige facon.

Per fortæller til Sportsfiskeren.dk, at der selvfølgelig er en del nedgængere imellem fangsterne, men også fine, blanke fisk på 50-60 cm.