Mere om

Arter

Laks

Fiskevande

Å og bæk

Lokaliteter

Kongeå
Sneum Å

Denne artikel

Anden gang kom laksen med hjem

Publiceret den 12.07.2011 - 10:45

Thomas Lentz med sin laks fra Kongeåen.Den 11. juli 2011 faldt belønningen, da Thomas Lentz prøvede lykken i Kongeåen nedstrøms Klynkebo. Her fiskede hans sammen med juniormedhjælper Esben ”Snøre” Bøgh. For enden af linen sad der en orm på krogen, og denne gang følte han hugget samt suset fra Vesterhavet. Under kyndig vejledning kunne Thomas lande og hjembringe sin første danske laks med målene 76 centimeter og 3,6 kilo. Da de to kiggede nærmere på fangsten, var en afkrogning ikke nødvendigt - det havde laksen klaret helt alene.

Fangede også laks i 2010
I september 2010 fiskede juniorfiskeren Thomas sammen med lokalredaktøren i Sneum og Holsted Å, hvor vi begge havde kontakt med flere fisk. Da dagen lakkede mod enden, sad Thomas lidt betuttet med en orm ude i vandet, hvor de to åer løber sammen, Vi blev enige om at slutte, hvorefter juniorfiskeren greb stangen og bandede over et bundhug, der dog viste sig af være en laks - hans første – og lidt over mindstemålet. Desværre måtte Thomas genudsætte laksen, da kvoten allerede var opfisket. Thomas kendte reglen og fortalte bagefter, at det egentlig var en fornøjelse at skulle genudsætte sin allerførste danske laks.

Herfra skal lyde et enormt stort tillykke til én af vore mange kære juniorer i det syd- og sønderjyske.