Seniorforsker Kim Aarestup, DTU Aqua undersøger sammen med andre forskere ålens adfærd på den meget lange rejse til Sargassohavet, hvor ålen gyder - og hvorfra de små ålelarver begynder deres rejse tilbage til de europæiske fjorde, floder, åer og søer. Men i stadig mindre og mindre omfang.

Politiken beretter i en artikel torsdag den 27. januar, at en af undersøgelserne har fundet sted i Gudenåen og Randers fjord. Og resultaterne er dystre, men på sin vis ikke overraskende, mener Kim Aarestrup. Forskerne har fulgt 50 mærkede blankål med en vægt på cirka to kilo på deres færd fra den nedre del af Gudenåen og videre ud gennem Randers Fjord.

Undersøgelsen viste en lav dødelighed i den nederste del af Gudenåen, men i fjorden forsvandt 60 procent af ålene. Tidligere undersøgelser har dog vist større dødelighed højere oppe i åen, og forskerne mener, at det kan være mindre end 10 procent, der overlever den første lille del af turen, altså de første blot 100 af de i alt 6.500 km.

Oversat betyder det, at bare 10 af 100 vandrende ål slipper ud gennem Randers Fjord. Og videre op mod Skagen kan der være ålefiskeri langs kysten – og når ålene så kommer rundt om Grenen, videre ud i Nordsøen og langt længere syd på, kan der vente hvaler og hajer. Det er med andre ord en livsfarlig rejse, der kan betyde, at ingen af eksemplets 100 ål når frem og gyder.

Men hvad blev der af de mærkede ål i Randers Fjord? 21 procent blev nappet af lyst-, fritids- og erhvervsfiskere, men det er forskernes teori, at tallet af fangede ål er højere. Fra fiskerside har forskerne da også fået at vide, at flere mærkede ål blev fanget, men ikke rapporteret – og til teorien hører også en opfattelse af, at nogle af de mærkede ål er blevet sendt videre til eksport, uden at mærkerne er blevet opdaget.