Ålborg vil rense søer og forbedre vandløb

Publiceret den 09.06.2010 - 09:18

Spæringen fjernes. Foto af Aalborg KommuneSamtidig med, at Aalborg Kommune går i gang med at forny Svanemølleparken vil kommunens vandløbsafdeling oprense søerne, og lave et nyt forløb af Guldbækken, så fisk og smådyr kan vandre frit i vandløbet. Projektet ventes at være færdigt midt i oktober.

Der er et rigt dyreliv i Svanemølleparken både under og over vandet. Fiskene i søen vil i størst muligt omfang blive indfanget og flyttet til anden sø eller vandløb.

Der er blandt andet fanget en stor karpe på ca. 8 kilo og gedder op til en længde på 70 cm, der alle er flyttet til nærliggende søer.

Med forbedret passage og ny grusbund i Guldbækken får havørrederne allerede til vinter bedre gydemuligheder.

Der er dog stadig spærringer længere opstrøms i vandløbet, som kommunen planlægger at kigge på i fremtiden.

Det nye forløb af Guldbækken. Foto af Aalborg KommuneKarpen på 8 kg. flyttes. Foto af Aalborg KommuneGravemaskinerne er i fuld sving ved Guldbækken. Foto af Aalborg Kommune