Ål foretrækker bunkebryllup

Publiceret den 08.04.2011 - 07:12

Foto. Thomas Damm Als, DTU AquaNår de europæiske ål har svømmet mange tusinde kilometer fra de europæiske  kyster til Sargassohavet, deltager alle ål fra nord til syd i ét stort bunkebryllup.

Dette afslører omfattende genetiske analyser foretaget af DTU Aqua. Resultaterne slår hermed fast at alle europæiske ål tilhører den samme bestand. Det er højest usædvanligt, at individer af samme art, der lever så langt fra hinanden, ikke er genetisk forskellige eller tilpasset de lokale miljøforhold. Eksempelvis kan man ved laks og havørred registrere genetiske forskelle på bestande i vandløb, der kun ligger få kilometer fra hinanden.

Indvandringen af glasål er i dag kun to procent af, hvad den var i 1980, og den nye viden kan blive en vigtig brik i forvaltningen af den stærkt truede ål. Resultaterne af DTU Aquas undersøgelser understreger vigtigheden af, at man samarbejder på tværs af landegrænserne, hvis man skal redde ålen fra udryddelse.

Kommentarer

ÅL

Er der nogen der kand forklare mig hvorfor der ikke for længst er etableret totalfredning .Ikke en gang rusefiskerne lære af det .