Mere om

Fiskegenrer

Fluefiskeri

Fiskevande

Å og bæk

Emner

Fluer

Denne artikel

3 havørreder faldt for spritnyt fluemønster

Publiceret den 21.07.2010 - 06:01

Black & Purple Zonkerstrip.Anders Toft Jensen med en af de flotte havørreder fra  Lindenborg Å.Anders Toft Jensen fra Aalborg holder meget af at binde fluer og han har igen kombineret en ny storfangende flue ved fluestikket. Fluen kalder han ”Black & Purple Zonkerstrip” og på første testtur fik fluen tre havørreder på 41, 45 og 73 cm på samvittigheden. Fluemønsteret er lavet til mørkt og skummelt vejr - netop som det var den 16. juli i Lindenborg Å.

Anders bandt fluen mens han sad og svedte i sin lejlighed i tropetemperaturer, hvorefter han kørte ud til vandet og serverede en ”Black & Purple Zonkerstrip” for havørrederne. Fluen som var i en størrelse 6, blev fisket på fluestang med flydeline påmonteret et synkeforfang. Netop denne kombination af flue og fluegrej var noget som havørrederne syntes om og største havørred vejede flotte  3750 gram. 

Generelt set er der ikke meget vand i vandløbene, men fangsterne tikker alligevel ind, så der er ingen grund til at blive hjemme. Der gøres netop nu  rigtig fine fangster i Trend Å, Lindenborg Å, Ry Å og Binderup Å samt flere af de nordjyske vandløb. Det er som regel i tidsrummet fra kl. 22-24 de fleste fiskere er heldige at overliste en god havørred. Hvis man ikke er heldig at fange fisk, er man næsten garanteret at se store bølger, når en ørred flytter på sig.

Kommentarer

 

 

Flere nyheder