Mere om

Fiskegenrer

Havfiskeri

Fiskevande

Hav

Lokaliteter

Lolland

Denne artikel

220 fiskere til første DM i fladfiskeri fra småbåde

Publiceret den 06.10.2010 - 14:56

Den første nyslåede danmarksmester i fladfiskeri, Hotho Vestergård. Det første danmarksmesterskab i fladfiskeri for småbåde fandt sted i forgangne weekend med udgangspunkt fra Onsevig havn på Vestlolland.Hele 84 både havde tilmeldt sig med 220 fiskere ombord, og en masse frivillige blev derfor mobiliseret for at alt skulle glide problemløst. På havnen var stemningen i top gennem hele weekenden, og bl.a. var der indlagt fælles spisning på den lokale kro lørdag aften.

Men på havet var det anderledes barskt!

Vejret viste sig fra den værste side under hele stævnet, idet der konstant blæste en hård sydøstlig vind, og nogle både opgav allerede på førstedagen, således at kun 75 både gennemførte hele stævnet.

Bidelysten var ringe i den høje sø, men der blev alligevel indvejet en hel del rødspætter, skrubber, isinger og pighvar.

Bådene lå  tæt i Onsevig havn.En masse frivillige hjalp til under DM - her ved indvejningen.Hotho Vestergård fik overrakt den gule førertrøje den første dag, og det lykkedes ham at holde hele vejen hjem, idet han søndag kunne kåres som samlet vinder og dermed danmarksmester i Fladfiskeri, hvilket udløste en check på i alt 14.000 kroner, idet han udover førstepræmien også fangede den største pighvar og skrubbe

På de næste to pladser kom henholdsvis Brian Svensson og Helmer Due.

Arrangørerne, Poul Erik Hagemann og Peter Dan Petersen, var efter stævnet glade for den store succes. Med erfaringerne fra årets stævne er de ikke i tvivl om, at der også bliver et DM i 2011, og at der uden problemer kan deltage op til 150 både. De krydser så fingre for at vejret bliver bedre.