Nej da! Der er ikke noget tilbagelænet over Jørgen Iversen selv om billedet kunne antyde det. Han er tværtimod en af de mest aktive og seriøse blandt Holstebro-egnens mange dygtige og ihærdige fiskere. Han nyder blot et stort øjeblik i sit lystfiskerliv sammen med en rigtig flidspræmie-laks fra Storå på 11 muskuløse kilo. Den hidtil største laks, han har fanget i åen.
- Som så mange andre har Jørgen svunget spinne-, og især fluestangen, over Storåens laksepladser i adskillige timer siden foråret uden at heldet har tilsmilet ham, og det endte med laksestop på Holstebro-foreninges vand, inden han fik landet røgefisken.
Holstebro Kommune har imidlertid en strækning med egen kvote og Jørgen blev opmærksom på, at der stadig kunne hjemtages et par fisk herfra. Så han opsøgte sit held med et dagkort til den kommunale matrikel - og her ventede belønningen så den drevne fisker.
Og det er let at forstå, at Jørgen nyder den mindeværdige stund i fulde drag.
Og jo da! Frederik Iversen er Jørgens søn. Æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen. I denne uge har mirakel-fiskeren genudsat fire laks i Storå og et par dage senere tre laks i Skjern Å.
|
11.02.2012 - 07:55
|
06.02.2012 - 07:00
|
04.02.2012 - 08:10
|
10.02.2012 - 09:45
|
|
08.02.2012 - 08:40
|
12.02.2012 - 08:25
|
10.02.2012 - 16:00
|
09.02.2012 - 08:25
|
|
10.02.2012 - 10:34
|
11.02.2012 - 08:12
|
09.02.2012 - 08:05
|
08.02.2012 - 08:25
|